BEBYGNING. 4 I 7 stillende, særlig i Vardø, hvor de maa bygges efter bygningsloven for byeme. Her er rorboderne derfor lysere, tørrere og bedre ved1igeholdte. Hvis der strømmer mange fiskere til et vær, putter vær- eierne uden videre nye folk ind i de allerede fuldt besatte boder; til saadanne tider kan overbefolkningen være meget stor. Mange boder er temmelig mørke. I rorboderne er rummet for hver mand under det lavmaal, som opstilles for beboelses- rum, nemlig 1O m.“ pr. voksen; selv de nyeste og luftigste boder holder ikke dette maal. Der er i regelen fra 7 m.3 til 2.3 m.?’ pr. mand uden fradrag for sengesteder, mandskabskister etc. Rorboderne er dog ikke saa overbefolkede, som man muligens er tilbøielig til at tro. I fiskeværene behøver man ikke at stille fordringer som i byerne: bygningerne er kolde, brændematerialet ofte ikke let at skaffe, det gjælder at spare paa varmen, og da trænger fiskerne sig sammen, selv om der ved siden af staar led.ige boder. Leieafgiften pr. mand for tilhold i rorboden 11nder hele fisket er fra 4 kr. til høist 7–8 kr., og for den pris kan der ikke for- langes store bekvemmeligheder. Hvis fordringerne til boderne øges udover en vis grænse, vil ogsaa straks afgifterne stige. Fordringerne bør dog skjærpes, og i sundhedsforskrifterne findes mange steder indtaget bestemmelser om afgrøftning af grunden, fjernelse af madjorden og anbringelse af grundmur under bygningerne. Rorboder med 5 m.3 pr. mand er tilstrækkelig rummelige, især hvor der ikke er for mange mand i boden, f. eks. ikke mere end 8 mand i hvert rum. “ Mange af fiskerne, f. eks. finnerne, er i sit hjem vant til at klare sig med lidet luft; de syntes at befinde sig vel i en bod, hvor der fandtes 2.3 m.9 pr. mand; her boede 32 finner sammen; inde i dette samme rum, som ingen ventilationsaabning havde, kogte de sin mad, tørrede de sine k1æder og drev sit ar- beide med fiskeredskaberne, forsaavidt dertil var plads. Luften derinde var trykkende og temmelig fugtig af dampen fra koge- ovnen, thi den bredte sig i rummet uden at blive trukket ud noget sted; det var saa trangt derinde, at man ikke kunde be- væge sig, uden at flere af finnerne maatte flytte sig, men luften var ikke saa ubehagelig, som man skulde tro. Mangesteds er der et hul eller trækpibe for luften i taget eller en glugge i væggen, og i de nyere rorboder kan vinduet aabnes. Boderne er hyppig, mens folkene er paa sjøen, fuldstændig tomme, og herunder fornyes –luften, endvidere er der noksaa megen passage gjennem døren til de forskjelligste tider af døgnet, 2‘7 – Finmarkens fi11lt.
