Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/410

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

B1–:BYG1v1NG. 397 nærved eller inde-i Fjordene hos dem at bo, hvor dog Leilighed til Næring i mange Maader uden nogen Skade kunde være, helst naar hver havde Anvisning paa sin Bo- og Rydningsplads. Skov, Græs og Fiskeri gives rigelig, naar dermed var den rette Brug. Derfor bor Nordmændene paa Øerne omkring, der de ikke have nær saa god Leilighed, og deres Flytten fra en Plads til en anden er for dem, der have flere og fastere Huse at fløtte, meget skadelig. . Aarsagen til deres Fløtten- foregives under mange Skin; nu af slet Fiskested, nu af haardt Vejr og vindsom Plads, nu af slet Udmark og Fægang, nu af Mangel paa Brændeved (Tørve-Røg gid de her i Sognet ikke lugtel), nu af lang Vej efter Hø og Creatur-Foer, nu deraf at Naboen har bedre Lykke, og er bedre hjulpen til Snes end han, men Slutningen og Hovedsagen bliver denne: Jeg har Lyst til at forsøge, ingen kan forbyde mig det, Landet er ikke bexlet eller fæstet; Almuen har Lov, naar og hvor de vil fløtte sig hen. Derfor fare de meget selvraadig afsted, kan da sidde paa en Plads 1, 2, 3 a 4 Aar og derpaa fløtte igjen, synes ikke den Plads at være af den Godhed, som de indbiIdte sig den at være. Her findes de, som i 16 Aar har fløttet 7 Gange, i 10 Aar 5 Gange, i 5 Aar 3 Gange. De samme blive aarlig alt slettere og slettere i deres Tilstand.» S(“hnitler skriver i l743: «Nordmand fløtte ikke, men Søefinnerne have gemeenlig 2 a 3 Byer eller Gammer, som de i eet Aar omskifte nemlig Sommer- og Vinter-bye, en Deel have og Heste-bye. Sommer-bye have de ude i Fiorden for Fiskeriets Skyld; Vinter-bye for Brændeved og Moese Skyld for deres Creaturer til fields. Høste-bye haves i Fiordbottene for Græssets Skyld.» Paa denne maade er i tidernes løb en del af befolkningen rykket indover i fjordene til det nes eller den vik, hvor der var skog. Naar den var brugt op, flyttede de til et andet sted, og de førte paa den vis et slags nomadiserende fiskerliv. Al jord laa, som tidligere omtalt, som et fælles eie indtil 1775. Dette vedblev ogsaa efter l775. Foged Aarestrup ytrer i 18l1: «At flnner og kvæner idelig flytter fra et sted til et andet efter at have ruineret brændeskogen i nærheden af sin gamme, er rigtignok en stor skade for Finmarken; men at forebygge dette onde indser jeg vil blive meget vanskeligt, da dette som oftest er ganske forarmede mennesker, der neppe eier mere end en liden gryde og et fiskesnøre eller juks.» Da der var monopolhandel i Finmarken, aftog den norske