390 FINMARKENS AMT. 0pdræt og Salg af heste er tiltaget meget i Næsseby, noget i Lebesby. Faar holdes i Finmarken med fordel, og det er udbredt i alle amtets herreder. Raceu er mest den gamle finnesau; det er smaa dyr med grov uld. Allerede i det 18de aarhundrede maa der være indført en- gelske faar; thi Sommer“feldt omtaler nogle engelske og halv engelske faar. Næsten hver jordeier har fra 3–-4 til 10–2O faar. Finne- sauen har to gode egenskaber, nøisomhed og stor frugtbarhed. Naar nogle faa steder undtages, holdes kun finnesauer, som er smaa og spinkle; en stor del af aaret maa de selv hente den meste næring: tare i fjæren, lyng, kvist, mose etc. paa fjeldet; de er derfor ud paa vinteren magre og forkomne, medens de om høsten er næsten uspiselig fede. Slagtevægten af voksne, jevnt fede sauer er fra 8–16 kg., i gjennemsnit 12–13 kg. De er ikke rige paa uld, og ulden er kort og strid, meget ofte med skille langs ryggen. I Vardø by og herred er større faar, da der her er krydset med flere forædlede racer. Faarene holdes ikke blot for kjødets og uldens skyld; navn- lig i fiskeværene og blandt sjøfinnerne melkes de. En jevn god finnesau giver 1’fs l. og en meget god 2 l. melk pr. dag; melken er fed og bruges som kaffefløde. Faareholdet drives væsentlig kun til eget behov af kjed og uld; ved bedre fodring og pleie, ved krydsning og forædling af racen kunde de give bedre indtægt. Der Har derfor i den senere tid været arbeidet paa faare- racens forædling ved blanding med cheviot. Amtet har en stam- hjord af denne race, som en tid var stationeret paa Sværholt ved indløbet til Porsangerfjord, men senere er flyttet ind i Kaa- fjorden og der trives godt. Afkommet mellem disse og finnesauerne kan i en alder af Ve aar naa en slagtevægt af 18–2O kgr. og er rigere paa uld, og den er bedre. Der har tidligere været en stamhjord af blackfacefaar først udstationeret ved bunden af Var-angerfjord; faarene trivedes ikke her, og de blev flyttede og senere erstattede af cheviotfaar. Af den første stamhjord er der neppe spor, thi da halvblodslammene havde større værdi end de voksne finnesauer, slagtede eierne de første og beholdt de gamle sauer. Nu sælges lam fra stam- hjorden rundt omkring i amtet, og nogen fremgang er der; men da smaabukkene ikke kastreres, bliver finnesaubukkene de
