372 FINMARKENS AMT. maa benyttes med omtanke og kunde for en stor del danne grundlaget for et forstandigt fjesstel i amtet; men der samles ikke fiskehoveder med omhu, og de samles og terres ikke i den kolde aarstid, ofte hænger de ude til langt ud paa sommeren, halvt forraadnede, med daarligt udseende og ond lugt. Fer hvalfangsten blev forbudt, brugtes meget hvalkjed, men ogsaa brugen af dette blev overdrevet, hvor tilgangen var let, og baade kjed og melk tog smag. I senere aar er fanget en hel del kobbe og hvidfisk, hvoraf buden og spækket benyttes, medens kroppene ligger igjen i fjære11. Enkelte, men ikke mange, benyttede kjødet til kjerene, idet de skar op i strimler til terring det, som de ikke straks kunde bruge. Kommer kobben igjen i mængde, vil brugen af kjødet til fodring vistnok blive almindeligere. Haakjærring og anden fisk, hvoraf kun leveren bruges, kan ogsaa opsamles og tilberedes som kraftfoder. Disse raastoffe vil let kunne erstatte andet kraftfoder, naar de blev samlet i til- strækkelig mængde og godt opbevaret. Om vinteren lader saa- dant kjed sig let luftterre, medens smaasild og affald fra som- merfisket ber saltes. Naar der ikke fodres med mere end l-1.5 kg. terret affald pr. ko pr. dag, har det ikke skadelig indflydelse paa kjed eller melk. Levergrakse, som indeholder leverens bindevævsnet med gjen- værende fedt, naar den meste tran er udvundet, bruges ogsaa til fodring. Skav, som er den inderste bark af levtræerne, bruges vistnok for meget, der hvor der er skog; fodring med meget garvesyre- holdig bark er skadelig for fordeie1sen. Birkekvist og lyng bruges kun i foderknappe aar, men da bruges baade birkelev, kvister og bregner. Et andet hjælpemiddel er saakaldt moldfoder, som er roden af bregner. Det ansees for et godt foder og koges sammen med andre fodermidler, som græsset af bregner, løv af rogn eller asp eller med bedærvet he, med furubark, birkekviste eller hestegjedsel. Menneskeekskrementerne synes at have betydelig nærings- værdi. Men det hele stel med dette er noget svineri, lugten i fjøset er skrækkelig. Dette affald har sin plads i jorden. De fleste steder i amtet bruges en stor gryde i fjeset; heri koges mose, tang, fiskehoveder og tildels he; her staar kjerene i røg og damp, og meget brændsel sleses bort; brændsel er dyrt i Finmarken, lidet er der igjen af skog, og der er lang kjering, saa kunde man spare fjesgryden, sparede man en hel del arbeide, ligesom man kunde klare sig med mindre brændsel. Hvis det arbeide, der lægges paa mosens sankning og hjem-
