JORDBRUG. 351 I «Viridarium Norvegicum» beretter prof. SChiibeler.– «A1lerede 1827 blev der gjort forsøg med at dyrke poteter iKarasjok. De saakaldte amerikanske rosenpoteter giver i al- mindelighed 10–12 fold. Vaaren l877 sendte jeg derop «King of the earliest», som blev sat 7de juni og høstet 26de august. Uagtet sommeren var meget ugunstig, gav denne sort dog l9 fold. Det følgende aar var der stor mangel paa regn, og den gav da 16 fold. En anden sort poteter gav 1879, som var en næsten regnIøs sommer, 25 fold.» Hertil bemærker landbrugsskolebestyrer Nilssen, at potetavlen i Ka1–asjok og lignende steder drives paa følgende maade: Naar sædepoteterne er godt udg1–oede, plantes de en solvarm dag i en sandholdig haveseng, eller de dyrkes paa «ageren» paa et areal, der maaske udgjør nogle faa, høit regnet 1O a 2O m.’, og hvor de stelles med, som man der steller med haveb1omster. Naar frosttaagen kommer opad elven udover aftenen, saa maa man brede dækkener eller hvad man har over blomstergrupperne samt tænde baal for hvert af hjørnerne paa potetageren, og vil man sikre sig, at det ikke fryser, maa man hele natten igjennem ved- ligeholde baalene. Der kan i Karasjok ikke blive tale om potetdyrkning ander- ledes end som en raritet. Andre 1“0dfr11gte1“. Ved siden af poteter er der en kultur- plante, som egner sig for Finmarken, og det er næperne. I de yderste kystegne kan der neppe med fordel dyrkes nogen anden rodfrugt end næper. I Rodes tid dyrkedes ikke poteter i Koutokeino og Karasjok, da man kun lidet kjendte dem og agtede dem. Næper dyrkedes i Rodes tid baade i Karasjok og Koutokeino næsten af hver mand, og det med held endog til salg; da fjeldflnnerne begjærlig kjøbte dem af de fastboende for kjød. Turnips dyrkes kun i A1ten hei-red, hvor 18 ar er tilsaaet med turnips. Saa er der i amtet 3 ar tilsaaet med kaalrabi og l1 ar med gulerødder. 1 De vækster, der taaler klimatet og kan dyrkes med fordel, er da, foruden poteter, næper og turnips, og i mere gunstig lig- gende egne inde ved fjordbundene tillige gulerødder og flere mod- 8tandsdygtige og hurtigvoksende havevækster. Udbyttet af age1’b1’11gel:. I hele Finmarkens amt antages arealet at være saaledes udnyttet: Ager . . . . O.8 km.’ Eng. . .38.9’ »
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/364
Utseende