JORDBRUG. 349 mindre aarvis af den grund, at nattefrost om høsten undertiden ødelægge-r avlingen. “ Kun Alten og Talvik avler tilstrækkelig poteter til eget brug og i gode aar noget til salg; flere herreder vilde maaske med fordel kunne dyrke tilstrækkeligt for eget behov. I fjorddistrikterne, hvor betingelserne for potetavl er gun- stigst, og hvor befolkningen beskjæftiger sig med jordbrug, der vil dog nattefrost ikke sjelden sætte poteten tilbage i væksten. Sommeren 190O gav et yderst ringe udbytte af poteter. I Alten og ’I’alvik, hvor potetavlen er af størst betydning, var der flere gaarde. hvor man ikke fik sæden igjen, tildels tog man endog ikke poteterne op. Længere ud mod kysten, hvor tidlig natte- frost sjelden gjør skade, har potetavlen vanskelig for at vinde udbredelse, da befolkningens interesse er saa optaget af fiskeri- bedriften. Naar naar paa poteter indtræffer i Finmarken, lader befolk- niugen sig let skræmme eller taber modet. Som følge af den mislykkede avl i 19OO laa ikke faa steder potetagrene brak eller blev ti]saaede med havre til foder i l901. Det er sagt om poteterne, at vækstdagenes antal aftager nordover-. Væksttiden skulde være kortest i Finmarken, dernæst i Tromsø og saa i Nordland Men overalt i disse 3 amter maa poteterne præpareres, før de sættes ud. I Finmarken bæres de ofte op i marts eller april, og de lægges helst side om side (ikke paa hverandre). saa grostilken og bladrosetten bliver kort- stilket. Poteterne sættes helst i stenet, varm jord, hvor der kun er lidet madjord, men hvor der gjødsles meget stærkt De plantes ikke ud, før luft og jord er varm, og kommer derfor straks op. Felgelig blomstrer de forholdsvis tidligt„ og kan saavidt være madnyttige fra sidst i august (ja ofte endog før). Poteterne tages Op tidlig, dels af gammel vane, dels for høsthavnegangenes 8kyld, dels af frygt for frost, dels fordi man mangesteds ti-or, at de bliver «vasne» ved at staa i jorden. Kun sjelden er poteterne (modne» ved optagningen. Dette er det, som er aar- Sag til, at væksttiden synes at være kort. Foldigheden i l865 af poteter angaves til mellem 5 og 6 i Allen og Talvik, 6 i Sydvaranger, 7 i Næsseby og endog 8 i Vadsø. I l875 angaves fra 4.8 til 7 fold for poteter. I femaaret 1896– 1900i betaltes intetsteds poteterne bedre end i Varanger (6.23 kr. pr. hl.), og sammesteds gav poteterne 7 fold (gjennemsnit i riget 7.2). For femaaret 1891–95 angives gjennemsnitsudsæden for P0teter i Finmarken til 4.18 hl. pr. maal og i Varanger 9“.4O hl. AV]en er for riget opført med 2“l.82 hl. pr. maal, i Finmarken med 22.8 hl. og i Varanger 52 hl. pr. maal. 52 hl. og 6.23 kr. l)P– hl. giver et udbytte pr. maal stort 323.96 kr. –
