338 FINMARKENS AMT. ret over grund kan erhverves af personer, der ikke er norske eller svenske statsborgere. . - Efter statsborgerlov af l888 er erhvervelse af norsk stats- borgerret gjort afhængig af beviIling, og efter dens § 9 og kongelig resolution af 1889 kan ingen uden at være norsk eller svensk statsborger erhverve nogensomhelst brugs- eller eiendoms- ret over fast eiendom i Finmarken uden dertil at erholde særskilt tilladelse. Der gaves nyt reglement for jordsalget i Finmarken af 1ste juni l895, hvorved der aabnedes adgang til Salg af statens jord i alle Finmarkens distrikter. Man troede at kunne regulere efter nationalitet og sprog ved nævnte bestemmelser i statsborgerloven, ved at negte fremmede, som ikke var norske statsborgere, adgang til at erhverve fast eiendom i Finmarken og videre Ved at negte bevilling til erhvervelse af norsk statsborgerret for fremmede landes undersaatter, som ikke forstod det norske sprog. Imidlertid var den garanti, man havde i statsborgerloven, mod at ikke norsktalende skulde blive adgangsberettigede til at erhverve jord i Finmarken, meget svag. Vistnok maatte man fremlægge bevidnelse for at være det norske sprog mægtig; men man stillede meget smaa fordringer til kundskab i norsk og tog ikke hensyn til, om vedkommende benyttede norsk i det daglige liv eller ikke. Desuden er der mange fødte norske statsborgere af fremmed nationalitet, som ikke kan norsk. Den pris, hvorfor statens jord i regelen blev afhændet, var 2O a 30 kroner for 1OO a 15O maal jord. Fra 1ste januar 1896 til 8de november 1901 er der i hele amtet approberet 425 skjøder, hvoraf til norske l59 (36 pct.), til svenske 13 (3 pct.), til .flm:er l61 (36 pct.) og til kvæner l12 (25 pct.) Saavel kvænerne som finnerne flytter helst sammen i visse herreder, ofte i en bestemt grænd. Nationaliteterne og sprogene er derfor meget forskjellige i de forskjellige distrikter. Enkelte herreder præges gjennemgaaende af de fremmede nationaliteter, f. eks. Sydvaranger af kvæner og Næsseby af finner; i andre herreder er det især enkelte kredse, hvor dette kan siges at være tilfældet, f. eks. Bugten-Elvebakken i Alten (kvæner), Lille Lærrisfjord i Talvik (finner), fjordene og Rolfsø i Maasø (kvæner), Kjelvik i Kjelvik (kvæner), Lakselv i Kistrand (kvæner). Det er forholdsvis meget faa personer af fremmed nationali- tet, som benytter det norske sprog i det daglige liv, og en meget stor del er overhovedet ikke det norske sprog mægtig Da man ansaa det for at være af betydning, at lovbestem- melser om afhændelse af statens jord i Finmarken, tog beret- tigede hensyn til nationalitet og sprog, vedtoges en ny lovi l903.
