Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/35

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
22
FINMARKENS AMT.

nye testament og flere religiøse skrifter. Han har udgivet en grammatik i det finske sprog, en norsk-finsk ordbog, videre «Bidrag til kundskab om finnerne», «Bidrag til kundskab om qvænerne», «Dagbog over mine missionsreiser i Finmarken»; breve fra Stockfleth er udgivet af J. N. Skaar. Endelig har han leveret flere indlæg for at udvirke, at de norske finner blev undervist paa det finske sprog.

Frederik Rode, født 23de september 1800 i Kjøbenhavn af norske forældre, blev 1826 Sognepræst i Alten og Talvik.

Han og Stockfleth var i nogen tid de eneste præster i Finmarken, hvor de førte et nomadeliv for at betjene sine vidtstrakte præstekald. Senere blev han i 1833 præst i Gjerpen, i 1843 i Bamle, i 1854 stiftsprovst i Kristiania, i 1855 blev han hofprædikant, i 1859 sognepræst i Lier, fra hvilket embede han tog afsked i 1875. Han døde i Kristiania 1883.

Han har skrevet «Optegnelser fra Finmarken samlede i aarene 1826—1834» og senere udgivne som et bidrag til Finmarkens statistik.

Baltazar Mathias Keilhau var født i Biri i 1797. I 1826 blev han lektor ved universitetet i bergvidenskaberne med forpligtelse til at foretage videnskabelige reiser i fædrelandets mindre undersøgte egne. Han var den første norske geolog, som reiste i Finmarken; han kom did 1827 og foretog herfra i selskab med tyskeren B. v. Löwenigh og englænderne brødrene Everest en 5 til 6 ugers reise til Beeren-Eiland og Spitzbergen. Han overvintrede i Finmarken i Talvik. I aarene 1828—1829 fortsatte han sine undersøgelser paa reiser i Nordlandene. Han døde 1ste januar 1858.

Hans geologiske iagttagelser i Finmarken er publicerede i «Gæa Norwegica». Desuden har han skrevet en indholdsrig og underholdende «Reise i Øst- og Vest-Finmarken samt til Beeren-Eiland og Spitzbergen» i 1827 og 1828.

I 1838 sendte den franske regjering under ledelse af Paul Gaimard en videnskabelig ekspedition (Commission scientifique du Nord), som skulde undersøge Danmark, Norge og Sverige, Spitzbergen og Færøerne. Korvetten «La Recherche», der tidligere var benyttet til en ekspedition til Island, sattes til ekspeditionens raadighed. I 1838 indbød den franske regjering fremmede videnskabsmænd i de tre nordiske riger til deltagelse. Ekspeditionen reiste fra Frankrige med den nævnte korvet «La Recherche». Foruden ekspeditionens leder, Paul Gaimard, deltog i samme af franske videnskabsmænd fysikeren V. Lottin, som historiker og sprogmand X. Marmier, som maler A. Mayer, Raoul Anglès, som naturhistorisk tegner L. Bevalet, endelig som fysiker A. Bravais og som botaniker Charles Martins.