JoRnBHUG. 335 al den omkringstaaende Skov, saa. maa han nødvendig formedelst Mangel paa Ildebrand forlade Pladsen og udsøge sig en anden, hvor han saavel kan finde Brændsel som Fiskeri. At han tager Seddel paa saadan en Plads er langtfra ikke for at opdyrke eller rydde den, men for at udelukke andre fra Brugen deraf, da, om flere skulde bo paa saadan liden Strækning, da vilde de kun for- nærme hinanden indbyrdes og foraarsage, at de aarlig maatte flytte. 0veralt kan enhver let tænke, at det her i Landet i Almindelighed ikkun maa være slet bevendt med Jorddyrkningen, hvor man aldrig paa nogen Aarets Tid .er fri for Sne og Is, og omen(lskjønt Vest-Finmarkens Beboere for det meste maa betale Jordskat, saa avle de kun saare lidet Hø, saa at de for største Delen hele Vinteren gjennem, der bestaar af 8 stærke Maaneder, maa opdrage deres Kreaturer med at kaage Hestemøg, Tang, Fiske-Hoveder, Fiske-Rygge, jordgravede Rødder og Bark af Træer. Kan saadanne Ting ei tilveiebringes, foraarsager det Kreaturernes Undergang og Eiernes Ruin». Befolkning og skog rykkede fra havet ind mod fjordbundene. Man bosatte sig bag det første nes eller i den nærmeste vik, hvor der var skog nok. Naar skogen var ødelagt, flyttedes bopladsen didhen, hvor der endnu voksede birk. Befolkningen førte et halvt nomadiserende fiskerliv. Skyldsætningen foregik med liden omhu og tildels efter- for- skjellige principer. Efterat den i 1775 foreskrevne afgift af jorden - 8 Skilling pr. «kvægs-høved» – var bortfalden, har man ikke ud1ignet skatter paa denne matrikulskyld. Rentekammerskrivelsens regel for skyldsætningen passede ikke længer, efterat det allerede var indført ved praksis og siden ved lovforskrift, at enhver stræk- ning allerede skyldsættes ved udmaalingen, medens det i 1775 forudsattes, at jorden før skyldsætningen havde været brugt og dyrket i nogle aar. Den kgl. resl.’af 1775 afløstes af lov af 22de juni 1863 om afhændelse af Statens jord i Finmarken. Denne bestemte, at Statens jord ikke maa afhændes, naar den findes nødvendig til sommerhavn, torvskjær eller vei eller til rorboder eller hjeldbrug. Anden jord blev gjenstand for salg, men ikke for udyisning, og jorden skulde sælges med paastaaende skog. Denne lov af 22de juni 1863 havde til hensigt at faa Statens jord solgt istedenfor udvist gratis. En del af jorden skuJde, som berørt, af hensyn til distriktets tarv forblive i Statens eie. Salget af den jord, som man ikke vilde bevare for staten, skede efter fri konkurrence mellem dem, som maatte ønske at kjøbe. Admini- strationen lagde ikke nogen plan for Salget eller øvede nogen nærmere kontrol ved valget af de personer, til hvem der solgtes, eller til den maade,:hvorpaa disse senere benyttede den erhvervede eiendom.
