332 F1NMAm(ENs AMT. I 1798 afsloges et andragende fra kjøbmændene Jens og Markus Buck paa Hammerfest om at faa kjøbt Sørøen for 6OO rdlr. Fogden udtalte i sin betænkning, at den mindst maatte være værd 1750 rdlr., og at den aarlige leie for renbeiter etc. burde sættes til lO0 a 150 rdlr. Sørøen synes helt til l833 at have været opfattet i theorien som en privat eiendom, om end den private eiendom var gaaet tilbage til kongen og senere til staten. J orden i Finmarken har paa den nævnte undtagelse, Sørøen, nær fra gammel tid været betragtet som tilhørende Staten og laa under kongens eller kronens raadighed. Indvandrerne, som nedsatte sig i amtet, ansaaes ikke som eiere af den jordlod, de havde bebygget. Først efter kgl. resl. af 27de mai 1775 kunde man faa eien- domsret til jord i Finmarken, idet amtmanden kunde udvise «bo- pladse» for dem, som nedsatte sig i amtet. Disse nybyggere fik jorden eller bopladsen gratis og kunde nyttiggjøre sig visse her- ligheder, som fiskeri i tilstødende vasdrag o. s. v.; de k1mde ogsaa faa udvist brændeved i birkeskog. Men al furuskog og granskog blev forbeholdt kongen, ligesom kobbefangst, dunsamling og deslige. Amtmanden skulde føre indseende med, at jorden virkelig blev nyttiggjort; om dette ikke skede eller jorden i 3 aar lodes øde, skulde den falde tilbage til staten. I rentekammerskrivelse af 3dje juni 1775 til amtmanden over Finmarkens amt meddeltes reskr. af 27de mai 1775 om bo- pladsers udvisning m. v. i Finmarken. Efter denne resolution udvistes bopladse helt til l863. Det bestemtes: 1. Til enhver fast Boplads anvises saa megen Grund, som udfordres for en Familie, omtrent til fire Kvæg-Høveders, eller for hvert Hoved otte Faars, Græsning og Vinter-Foder, dog at derved iagttages: a. hvor En eller Anden har i Brug visse allerede opryddede Pladser, samme Pladser ham da, saavidt muligt er, tildeles; b. hvor enten geistlige og verdslige Betjente, eller Andre, allerede have indtaget, eller til deres Brug behøve at indtage videre Gr1md, maa Saadant dem tildeles; og – c. hvor Leilighed gives til Rydning, anvises dertil visse Pladser Bostedet til Forbedring. 2. 0mendskjønt i dette klippefulde Land ingen geometrisk 0pmaaling vil lade sig applicere, saa har landmaalerne dog nøi- agtig at beskrive enhver Boplads, baade af sit Beliggende og Strækning efter Kompasset, og ongefærlige- Maal, saa og dens Grændser efter naturlige eller af ham sættendes Skjel og Mærker. 3. Med hver Plads følger Rettighed til Fiskeri i ferskt Vand
