1800, 1801 og 1802 er de afsnit, som handler om hans reise i Finmarken og det nordlige Rusland, publiceret.
Giuseppe (Joseph) Acerbi, italiensk reisende, er født 3dje mai 1773 i Castel-Goffredo ved Mantua og døde sammesteds 1846. Han reiste i Finmarken i 1799, ledsaget af den svenske oberst Skjöldebrand. Han udgav sin reisebeskrivelse paa engelsk:
Joseph Acerbi: Travels through Sweden, Finland and Lapland to the North Cape in the years 1798 og 1799. Illustrated with 17 elegant engravings. Vol. 1. 2. London 1802.
Acerbi har benyttet Knud Leems beskrivelse.
Anders Fredrik Skjöldebrand, født i Algier 14de juli 1757, reiste sammen med Acerbi; han har udgivet et pragtfuldt billedværk med tegninger fra Alten til Nordkap.
Skjöldebrand, der senere blev general, greve og statsraad, døde i Stockholm i 1834. Af sin reise med Acerbi i Finmarken havde han ubehageligheder, da Acerbi kom med en nærgaaende kritik af svenske tilstande, og det antoges, at denne kritik var grundet paa Skjöldebrands oplysninger. Han har udgivet:
A[nders] F[redrik] Skjöldebrand: Voyage pittoresque au Cap Nord. Stockholm 1801[—1802]. Plancherne er graverede af M. R. Heland, I. F. Martin, A. F. Skjöldebrand, C. Akrel efter tegninger af A. F. Skjöldebrand. 30 plancher vedrører Norge. Værket udkom i fire leveringer. Videre har han skrevet:
Premier supplement du voyage pittoresque au Cap Nord; contenant des remarques sur le premier cahier de cet ouvrage et sur le voyage de Mr. Joseph Acerbi. Sth. 1802.
Christian Leopold von Buch, friherre af Gelmersdorf, Schöneberg o. s. v., er en af den geologiske videnskabs grundlæggere. Han blev født paa slottet Stolpe i Ukermark i 1774 og døde i Berlin 1853. Han var elev af freiberger-geologen Adam Gottlob Werner og foretog geologiske reiser i Nordtyskland, Frankrige, England, Alperne og Italien. Til Norge kom han i 1806 og reiste der til 1808. Werner mente, at «urberget» granit, gneis, gabbro, glimmerskifer, porfyr o. s. v. dannede underlaget for alle de yngre lag, «fløtsbergene», og de andre bergarter skulde have afsat sig over dette i vandrette eller næsten vandrette lag rundt hele jorden. Leopold von Buch var fra først af en ivrig tilhænger af sin lærers, Werners, opfatning og antog endog basalten for at være afsat under vand.
Efter reiser i Italien og Frankrige kom han til det resultat, at basalten var eruptiv, og paa sine reiser i Norge saa han graniter og gabbroer, der var yngre end lagdelte bergarter. Da han saaledes kommer til Magerøen, saa han, at gabbroen eller dialagstenen, den grovkornede sten, laa over den finkornede lerskifer
