306 FINMARKENS AMT. - Stor-elven i Nordvaranger herred kommer fra den sydvestre skraaning af Falkefjeld og gaar i sydøstlig retning gjennem en trang dal mellem Lovtasvarre og Matfjeld. Længden er 26 km. og nedslagsdistriktet 54 km.2 Ved udløbet af nævnte dal deler elven sig; den ene arm gaar nordom Gammerabben i østlig retning gjennem delvis myr- lændt terræn ud i Varangerfjo1–den noget vest for Krampenes, medens den anden arm forener sig med Sjaabuselven (Sisteh:jokka), som kommer fra Frøkendalen mellem Lovtasvarre og Dobbeltnasa; den gaar gjennem temmelig myrlændt terræn, undtagen ved mun- dingen, og falder ud i Varange1–fjorden noget øst for Kiby. Den er 16 km. lang, og nedslagsdistriktet er 63 km.2 î: Tomaselven kommer fra myrerne nord for Dobbeltnasa og gaar sydsydøstlig ud i Varangerfjorden ca. 2 km. vest for Vadsø by. Elven er 12 km. lang og dens nedslagsdistrikt 25 km.2 Røverelv kommer fra Røvervatn, gaar i sydvestlig retning og falder ved Jakobselv strandsted ud i hovedelven. Jakobselv (Annejokka) i Næsseby og Nordvaranger udspringer nær Midthaugen (Guovddaoaivve) paa grændsen mod Tanen og løber i østnordøstlig retning mellem Jakobsm2dden (Anneöærroj og Reinhaugen (Boa(“ooaivve), idet den optager en hel del mindre tilløb fra skraaningerne. Nord for Gurkesfamoaivve er retningen rent østlig, men elven bøier saa sydøstlig, indtil den optager Tørvede1v. Herfra høier- den syd1ig og danner grændsen mod Nordvaranger herred, indtil den sydvest for Flintnæsen bøier mod sydøst og løber ind i Nord- -varanger. . Elven har efter sammenløbet med Tørvedelv en bredde af 2O til 30 m.; bunden er som regel stenet, dybden sjelden over 1 m. Den kan Vades om høsten. Under snesmeltningen og i flomtiden er vandføringen meget stor. Efter foreningen med Tørvedelven gaar J akobselven først i sydlig retning, dannende grændsen mellem Næsseby og Nordvaranger og ind i dette sidste herred. I Nordvaranger herred gaar elven østlig indtil lige syd for Gjelhaugene, hvor den dreier syd1ig og falder ud i Varangerfjorden ved Jakobse1vens bebygning. Elven gaar med nogenlunde roligt løb delvis gjennem myr- lænde; paa andre steder er der gode slaatter i dalbunden, indtil den under Gjelhaugene svinger mod syd; herfra bliver dalen trang og faldet større, og elven danner ved udgangen af snevringen 1S‘torfossen; nedenfor denne er der et kortere stryk, før den falder i havet. v Elven er meget fiskerig; indtil Storfossen gaar laksen op i elven og her drives betydeligt laksefiske. [Den optager Tørvedelv, der kommer fra Nordvaranger herred
