302 – FINMARKENS AMT. Vestre Ris-flordelv dannes af Simlebækken (:1lddojokka), And- elven (Goalssejokka) og bækken fra Rundtjern og løber mod øst- nordøst med stridt løb undtagen nær udløbet. Længden er l1 km., nedslagsdistriktet 36 km.9 østre Risjffordelv har sine kilder paa sydsiden af Raggotoppen (Raggoöærro), ca. 6 km. fra Troldfjordens bund. Den gaar først østover ca. 1O km. under navn af Gokselven og Langelven gjen- nem et tra11gt dalføre med steile dalsider; strømmen er her ikke stærk; senere løber elven nordøstlig under navn af Østre Ris- fjordelv, gaar fremdeles gjennem et udpræget, trangt dalføre med strømmende og stridt løb indtil 1.5 km. fra udIøbet i Ris- fjorden. Nær fjorden deler elven sig i flere grene. Lige nord for deltaet ligger bopladsen Ø.s-tre Risj)ord. Langs elven er flere fjeldslaatter og noget kratskog. En slaattebod ligger paa elvens sydside ca. 7 km. fra udløbet. [Den modtager tilløb fra flere bække; de største nordfra er Fosselvm og Vidjebækken, sydfra bækken fra Kløj’tvatn (Loabmejavrre).] Elven er vandrig og ca. 21 km. lang; nedslagsdistriktet 95 km.’ Gednjeelven. (Gednjejokka) er en anselig elv, der udmunderi Kongsfjordens bund, Østerbunden. Elven har sine kilder paa fjeldene østfor Hang-leðærro, løber først sydover ca. 5 km., derpaa øst 2 km. og falder i SØernevatn, 22O m. over havet. Herfra er der ro1igt løb gjennem myr 2 km. ud i det store Gednjevat-n (213 m. o. h.); fra dettes nordøstre ende gaar den nordover tildels gjennem myrlænde og med bugtet 1øb, med flere udvidelser; ved Buetjern bøier elven imod nordøst under en høi berghammer, gaar atter nordlig, indtil den ca. 2 km. fra mundingen i store bugt- ninger falder østlig ud i fjorden. De sidste 6–7 km. fra udløbet har elven roligt løb med en bredde af indtil 1O0 m. og mere. Der er flere smaaøer her i elveu. Den skjærer flere steder ud i det øvre løb og ører op i det nedre. Laksen.gaar op ca. 4–-5 km. fra udløbet. Især vaarflommen er stor i vasdraget. Den samlede Iængde med vande er 40 km.; nedslagSdistriktet er 280 km.2 [Gednjeelven modtager tilløb fra mange vande mellem Bue- fjeld og Magerfjeldene. Vestfra optager den: Bueva.s-elven fra Buevatn. Østfra kommer: Magerelven, der er af-løb for Magervatn og flere andre større vande vest om Magerfjeld. Den løber sammen med Gednje- elven lige under den bratte berghammer øst for Buefjeld; længden er 9 km. – . Storkløftbækken og Hundelven (Bænajokka), der er 7 km., ud- munder i Østerbunden.]
