VASDRAG. “ W 299 gaaende gren af HanadaIen. Denne Hanaelv danner Hanavøtn og er l4 km. lang. Fra ca. 1 km. syd for Hanavøtn og til sammenløbet danner den grændsen mellem Tanen og Næsseby herreder. Paa strækningen fra Hanajokka og nedover til Tana er bred- derne steile jordbakker, hvor der ofte gaar jordskred. Myrerne omkring elven er temmelig bIøde. Der er fortrinlige slaatter med kraftigt foder. Efter finnerne er der i Luoftejokka perlemuslinger. Elven er rig paa ørret, der er ogsaa laks. Fra vest optager Tana i Tanen herred: Rappelven (Maskejokka) kommer fra Polmak herred. Den har sine kilder paa Langviddens vestre del straks øst for Engkollen, hvorfra bielven Bikkjeelven (Cikkojokka) løber mod sydøst, og paa de myrlændte strækninger nord for Røefjeld. Den gaar østlig i forsænkningen mellem Langvidden og fjeldene langs Tana indtil syd for Rappelvvatn; her bøier elven mod nord til Rappelvvatn, 61 m. o. h., og gaar ind i Tanen herred, hvor den i nordøstlig retning falder i Tana ved Maskjokgaardene. Elven er temmelig vandrig; i det nedre løb er den bugtet. Indtil 5 km. fra Maskjok er elven farbar med baad; strømhastig- heden er her liden og dybden l å 2 m. Selve udløbet i Tana er saa grundt i den tørre tid, at det er vanskeligt at komme frem med en noget lastet baad. I det midtre strøg af elven er strømhastigheden noget raskere, afvekslende med mindre stryk over stenet bund, saa farten er vanskelig og med liden vandstand umulig. Paa den øvre del mod Rappelvvatn er hastigheden atter mindre, og elven som regel dybere. Længden er fra Rappelvvatn til Tana 25 km. Elven optager tilløb af Sommervaselven (Gæssejokka), der er afløb fra Sommervøfn, der atter gjennem et forgrenet elvenet har tilløb fra en mængde større vande, som Lillevatn (UC(rejavrre), Tænde“rvatn (BadneØavrre), Papirvatn (Bapi1îjavrre), Bjørnhulvøtn (BirjaØavrek), Svanevatn (Njukéaja1;rre) og Fuglevøtn fLodde:javrek). Til disse sidste rinder Fuglelven, der er afløb for nogle mindre vande, ikke langt fra Gurovatn, der har afløb til Langfjordelven. Elvens længde til udløbet i Rappelvvatn er ca. 4O km. Sommervase1ven optager ca-. 3 km. nordvest for Rappelvvatn tilløb af Dunkratelven (Uvjaladnajokka), der har sine kilder i Lebesby. I Rappelven gaar laksen op, den gaar ogsaa et godt stykke opover i Dunkratelven, derimod ikke i Sommervaselven. Ørret er der saavel i Rappelven som i dens bielve, endog oppe i smaa- vandene paa vestvidden. Harr er der ogsaa i stor mængde i
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/312
Utseende