M VASDRAG. 295 elven ved Jorgastak, længere nede optager den Iskura.s;jokka, der falder i Anarjokka ved Iskuras. Nogle smaa bielve, som den optager fra øst fra Finland, er før nævnte. Kara-sjokka kommer fra en hel del smaavande ved rigsgrænd- sen paa den fjeldstrækning, som heder Javrrisduoddar, og strøm- mer i nordøstlig retning, optager paa sydside11 Bavtajokka, der ogsaa har sine kilder paa rigsgrændsen. Efter sammenløbet ved Bæiasgiedde gaar Karasjokka, som her ligger i en høide af 209 m. o. h., i nordlig og nordøstlig retning optagende fra begge sider mange smaaelve, forener sig med Jesjokka og gaar saa i mange bugtninger i østnordøstlig retning forbi Karasjok finneby og forener sig saa 15 km. nedenfor Karasjok kirke med Anarjokka, hvor den egentlige Tana begynder. “ Efterat Karasjokka har forenet sig med Bavtajokka-, er den en stille og rolig elv. Karasjokkas største bielv er Jesjokka. Ovenfor J esjokmun“dingen indes1uttes Karasjokkas leie af sand- terrasser og er opfyldt af store stene, der ligger blottede ved lavvande. Gabbroer og hornblendebergarter er de raadende blandt stenene; desuden er der kvartsitisk sandsten, gneis, glimmerskifer, dolomit i forskjellige varieteter, rødlig sandsten. Karasjokka er l25 km. lang. Ved sammenløbet af Karasjokka og Anarjokka er den første elv uden sammenligning den betydeligste. I den nedre del er den forholdsvis stille med græs og skogbevoksede bredder, men ved Assebakte, et par mil ovenfor kirkestedet, er den mere strid med smaa fosser og stryk. JeSjokka, Karasjokkas største bielv, 85 km. lang, løber ud af indsjøen Je.sýavrre mod syd gjennem en række af smaavande og optager flere mindre tilløb, indtil den falder i den betydelige sjø Suosjavrre, hvor den optager den fra vest kommende Vuodde.S:jokka. Langs Vuoddesjokka sænker terrænet sig efterhaanden til et slags dalføre, der stadig bliver dybere og mere udpræget, og. hvor ogsaa vegetationen bliver mærkbart rigere og frodigere ned mod Suoåjavrre. Vuoddesjokka slynger sig som en rolig, mægtig flod frem gjennem et betydeligt delta, som den danner ved sit udløb i Suo§javrre. Langs bredderne er der vidtstrakte græsgange, eller ogsaa er breddeme bevoksede med høit pile- eller birkekrat, medens de lave aaser, med skogbevoksede skraaninger danner en ramme om 1andskabet. Suo§javrre er en betydelig indsjø, hvis over-flade i flere afdelinger kan skimtes bag de mange øer og nes i sjøen; ved Vuoddesjokkas udløb i sjøen ligger en hel del huse, væsentlig fjeldfinners stolpeboder. Der hviler et præg af
