ǫ 264 FINMARKENS Au-r. Koutokeinoelven modtager i sin øvre del tilløb baade fra nord og syd. [TiIløbet fra VuoeCekjavrre, i hvilken den med baad farbare Pulkelv munder ud, er netop nævnt Fra nord falder i hovedelven Luppojokka, der danner afløb for Flatvatn eller Duolbbajavrre, 513 m. o. h. Fra syd modtager den tilløbene Balge-s:jokka eller S1ielven, som er afløb for Stivafn, fremdeles Bitsc:jokka, som er afløb for Bitse- javrre, 463 m. o. h., og videre Suolojokka, allesammen kildeelve, som kommer fra vandskjellet ved rigsgrændsen. Indtil det før nævnte Moarta“sj er som omtalt Altenelven farbar med baad fra Koutokeino. Elven optager nær Koutokeino fra syd et temmelig betydeligt tilløb, Aitcîjokka, der danner afløbet for en række indsjøer som Gædgejavrre, 382 m. o. h., nær rigs- grændsen, Baja.s?javrre, 418 m. o. h., Suolojavrre, Riegr;ajavrre, 38O m. o. h., og endelig SuopaØavrre. Endog enkelte af disse bielve er farbare med baad. Saaledes bækken fra DuolØ(javrre (Skindvatn) til Skilga.§javrre og Riegya- javrre; fiskere i Duolljejavrre tager sin baad den vei. Kildeelvene til Altenelven er smale, men ofte forholdsvis dybe, med bund af muldjord eller dynd, saa de ofte er meget vanskelige at komme over. I)e strømmer langsomt.] Strækningen fra Koutokeino til Ladna(javrre bestaar af en mængde temmelig smale og lange indsjøer – eller rettere større udVidelser af elveleiet – hvilke sjøer forbindes ved mindre stryk eller strømme; kun paa et enkelt punkt findes en foss med noget større fald (Nieid(Iagorööe). i Nær Koutokeino er elvens bredder lavere, og aasryggene træder mere tilbage, saa dalføret bliver vidt; birkeskogen be- dækker alle høider, men sparsomt, og øverst oppe findes kun lige ved elvekanten nogen birkeskog af betydning Paa den første strækning fra Koutokeino bevarer Altenelven karakteren af en indsjø, der under forskjellige navne, Anda)javrre, rl[art“injavrre, Govddajavrre (Breivatn), Guosma-rjavrre, lNHallajam-re, Stalojavrre, Skulajavrre, Mierojavrre og Vuolggama.(3javrre, strækker sig omtrent 30 km. fra syd mod nord. De betydeligste af disse udvidelSer er Njallajavrre, omtrent 8 km. fra Koutokeino, hvor elven optager et betydeligt fra vest kommende tilløb, fIZS:jabardus- jokka, der med sine mange smaa-vande er farbar indtil 30 km. op fra dens munding. Nedenfor Vuolggama§javrre fører et lidet stryk Henr-monjavve (njavve = et lidet sti-yk) ud i Hemmojavrre, hvorpaa følger strømmen Sudda-§ og det betydelige ca. 1 km. lange stryk G–ie1.1dnegu(rikka, hvorefter følger Gieudne(javrre, en omtrent 18 km. lang, men smal
