vAs1)nAG. 257 Det sees, at vandmængden er mindst i marts maaned, og at den saa stiger udover vaaren og sommeren, saa den bliver størst i juli og august, for saa langsomt at aftage fra september til marts. Den meste nedbør her i dette vasdrag, der omfatter de høie fjelde, Store og Lille Haldde, falder som sne, og vand- føringen er for en væsentlig del afhængig af snesmeltningen, og denne begynder først med nogen kraft i disse egne i slutningen af mai maaned. Den mindste vandføring i vasdraget var 67 liter den 8de marts, og den største vandføring var 5000 liter den 8de august. Den 25de mai var vandføringen 1 62O liter, hvilket viser, at snesmeltningen er begyndt da, og senere holder den sig høi helt til slutningen af august. Hvis man tager middeltallet af den maanedlige vandføring, saa faar man 864 liter pr. sekund, hvilket svarer til 34.3 mil- lioner m.s vand i aarets løb, medens man, som ovenfor omtalt, kun havde gjort regning paa 6 millioner, og det endog under forudsætning af, at hele nedbøren gik i vasdraget. Det viser sig her, at den regnhøide, som de i dalene anbragte regnmaalere angiver, er for liden. Medens den midlere regnhøide iAlten angives til 303 mm., saa maa den efter det i Mølle- neselven afløbne vand oppe paa Haldde have udgjort mindst l 700 mm., eller regnhøiden er 5 til 6 gange saa stor-, som man efter nærmeste station skulde antage Den mindste vandføring var 67 liter og svarer til 3.3 liter pr. km.’ i nedslagsdistriktet, og den største vandføring svarer til 250 liter pr. km.9 i nedslagsdistriktet. Det synes at være almindeligt, at elvene har meget mere vand, end der efter nedbøriagttagelserne skulde ventes; da noget vand fordunster og noget søger ned i jorden, skulde man vente, at den vandføring man efter nedbørsiagttagelserne kan beregne, om al nedbøren gik i vasdraget, skulde blive meget større end den maalte vandmasse. Men nu viser det sig, at det omvendte ofte er tilfældet i elve, som har sit nedslagsdistrikt i høit land. I Lærdalselven i Sogn gaar der altid mere vand, end man efter nedbørsiagttagelserne skulde vente, og sandsynligt er det, at der i Lærdalselvens nedslagsdistrikt falder dobbelt saa megen nedbør, som de meteorologiske iagttagelser viser. Dette har vistnok sin grund ikke alene deri, at regnmaalerne giver for lidet vand paa grund af fordunstning. Meget mere er vel grunden den, at nedbørstationerne ligger i dalene og paa beboede lavtliggende steder, medens det i vort land ikke er godt mulig med rimelig bekostning at holde regnmaalerstationer paa det ubeboede høifjeld, hvor det regner meget mere, og som i 17 – Finmarkens nnt.
