AARSTIDERNE OG VEIRLIGET. . 195 haard og stormfuld vinter, i hvilken for det meste sydvestlige vinde er de herskende. I Varange1–fjorden og ved havet er klimatet forskjelligt, og vindene falder ofte i forskjellig retning paa disse steder. Hav- vinden falder nemlig i almindelighed til lille Ekkerø, hvor man begynder at faa den saakaldte Varangervind, der ofte kaster ud af fjorden, eller vinden kan være sydvestlig og sydlig, medens nordvestvind og taage hersker ved Vardø. Vinteren i Finmarkens indland har, som berørt, lave tempe- raturer. Finmarksvinteren kan være haard og streng. I Kara- sjok var der i januar 1902 gjennemsnitlig henved 280 kulde (C.) og i februar ikke stort mindre. Flere dage var kulden over 40Ô, en dag hele 44“. Paa den anden side var det i februar 1902 varmegrader i et par dage. I det hele taget kan temperatur- forandringerne i Karasjok være voldsomme; 19de februar 1902 var det saaledes + 28Ó, 20de + O.6, i21de + 11, 22de + 14 og 23de + 38. Dertil kommer vintermørket. I omtrent 2 maaneder er solen borte fra Karasjok kirkested, som ligger som i en gryde. Kul- den og mørket kan lamme baade sind og krop. Saa længe man kan komme ud, er det lettere; men naar kulden og mørket slaar sig sammen med snefokket, er det ikke hyggeligt at færdes ude. Uvante og fremmede lider ofte ondt i kulden og uveiret og for- fryser sig stundom. Ogsaa inden døre har man Vanskelighed med kulden og mørket Man maa være forsynet med parafin, som om vaaren paa sneføret maa fragtes de ca. 140 km. over fjeldet fra nær- meste dampskibsanløbssted – for at opbevares til høsten. Nogen sommervei er her nemlig ikke. Ogsaa Pinmarks-vinteren har dog sin særegne ynde. For- friskende er renkjørse1 en klar martsdag eller en maanelys vinter- nat, susende henover vidden eller nedigjennem furuskogen. Trods det lange vintermørke, storm og stygveir og en karrig jord har beboerne ofte bedre kaar end sydpaa; ved arbeide i Finmarken er det lettere at tjene noget end længer sydpaa. Arbeidslønnen er nemlig høi, og de to vigtigste næringsmidler, fisk og det russiske mel, er meget billige. Klimatet ivFinmarken sætter vistnok sine mærker paa folket. Distriktslægen i Hammerfest ytrer, at han ikke ganske vægrer sig for den tro, at naturforholdene her oppe virker degenererende paa befolkningen eller maaske rettere paa den norske del af samme; den synes hverken saa fysisk udviklet, energisk eller ud- holdende som folket længer sydpaa. Ialfald taaler den neppe sammenligning med fiskerbefolkningen paa flere Steder nedover Nordland En modvægt mod degeneration har man havt deri,
