AARSTIDERNE OG VEIRLIGET. ]89 hastighed pr. sekund var noksaa hyppige baade i januar og februar. Vinden kunde undertiden komme som en brusende elv paa den ene station, medens det var stille paa den anden. Birkeland maalte saaledes den 19de januar en vindhastighed paa 36 m. af sydsydvest paa sin top, medens samtidig Saxland havde vindstille paa Talviktoppen 4 km. længere mod nordnord- vest, men han anede dog stormen ved en voldsom brusen fra syd; halvanden time senere kunde ogsaa Sæland notere henved 40 m.s hastighed. Maalinger af nedbøren foretoges ikke, men observationerne godtgjør, at luften næsten til stadighed var omtrent mættet med fugt.ighed, og snefaldet i vinterens løb var umaadelig stort. Al- lerede i slutningen af november var ekspeditionens telefonstolper paa lunere steder helt nedsneede, men de stadige storme feiede altid toppene rene. Et par timer før der indtraf voldsomme storme paa Haldde, iagttoges som regel voldsomme forandringer i barometerstanden, hvilken faldt og steg, og naar det indtraf, vidste man, at det var farligt at begive sig paa vei fra det ene observatorium til det andet. Veirliget er meget omskifteligt i fjordene og sundene. Den ene dag vakkert veir, den næste storm, paa denne side neset stille, paa hin side storm. Der bliver da ogsaa næsten hver vinter folk borte paa sjøen i disse lunefulde farvand. Om stormvinde end ikke alle steder er saa særdeles hyppige, er de til enkelte tider voldsomme. Vindenes heftighed er ofte afhængig af landets form, og medens de i en egn raser, saa de truer husene, kan det i en naboegn være saa godt som ganske stille. De voldsomste storme i Finmarken er vel orkanerne den 16de januar 1882 og 4de februar 1882, hvilke hjemsøgte Fin- markens og Tromsø amter. Fra hele den finmarkske kyst kom der efterretninger om disse stormes herjinger. Af de det nordlandske kirke- og skolefond tilhørende byg- ninger blev dels beskadiget dels ødelagt følgende: Ingø kapelkirke i Maasø flyttedes flere alen ud af sin tid- ligere plads, bort fra sylmuren, saa at den maatte rives ned og bygges op igjen. Paa Maa-9ø præstegaard blæste begge skorstenspiber ned. I()elvik kirke blæste fuldstændig ned; det heder i en beret- ning, at man ikke fandt en stok igjen, i den officielle beretning, at materialerne blev saa ramponerede, at ikke noget kunde be- nyttes ved opførelse af ny kirke. Denne blev opført i Hon- ningsvaag.
