186 FINMARKENS AMT. nogen grad overdrevne; thi da solen ved middagstid aldrig staar synderlig dybt under horiZonten, saa fremkommer en lysning, der ialfald paa klarveirsdage er tilstrækkelig til, at man en tid kan faa slukke lampen. Solens tilbagekomst imødesees med længsel og utaalmodighed. Tegnene paa, at den skal hæve sig over horiZonten, vækker glæde; henimod slutningen af januar sees den høie lysning, som den endnu under horiZonten danner ved dennes rand. Snart luer fjel(ltinderne i dens straaler, og endelig naar den husene ved stranden og i da1ene. Det er en festdag i hele Finmarken, og kanonerne paa Vardøhus fæstning giver da salut. Finmarken og det nordligste Norge overhovedet er ved vinter- tid en af jordens stormfuldeste egne, og de ulykker, som ind- træffer, idet mange fiskerbaade med besætning og redskaber gaar tilgrunde i voldsomme storme, er desværre ikke sjeldne. Aar- sagen til stormenes hyppighed og voldsomhed ligger for endel i den mærkværdige fordeling af temperaturen Middeltemperaturen i januar ved de yderste Lofotøer er 27O C. høiere end gjennem- snittet for samme breddegrad rundt hele jorden, hvilket er virk- ningen af Golfstrømmens varme vand. Men paa samme tid kan der inde paa Finmarksvidden være en kulde, saa kviksølvet fryser. Der er sagt, at det er,som om naturen her har lagt en umaade- lig dampkjedel side om side med en umaadelig kondensator, og denne dampmaskine maa arbeide-, og det gjør den med væ1dige, uregelmæssige slag. Den svære forskjel i temperatur maa frembringe storme. Men at varsle disse storme frembyder de største vanskeligheder. Barometeraflæsningerne paa den enkelte station giver meget ufuld- stændige resu1tater, og næsten ha1vparten af Finmarkens storme optræder uden at varsles af noget udpræget barometerfald. De faa observationer giver ikke noget overblik, og stormene indtræder til sine tider saa hurtig, at de paa indsamling og bearbeidelse af barometerobservationerne grundede stormvarsler ikke vil kunne spredes i tide. Denne voldsomt urolige vinter er eiendommelig overalt for havet rundt Finmarken. Pater I–Iell fortæller, at han engang i Vardø ikke kunde af- læse thermometeret udenfor vinduet, fordi der var ingen, som turde gaa ud af huset af frygt for at blive blæst ud paa sjøen, som dog laa temmelig langt borte. Fyrhuset og oljehuset paa Bernesaasen ved Skarsvaag blæste ned i et frygteligt uveir mellem 27de og 28de december 1903 i storm fra vest, som senere gik over til nordvest. Lygtehuset stod paa en til begge sider skraanende fjeldvæg ca. l7 m. o. h., cementeret fast paa en lav grundmasse af graa- sten. Indvendig i huset var støbt et ca. 1O cm. tykt betong-ulv,
