AARSTIDERNE OG VEIRLIGET. 179 buer ser man ofte «det mørke segment», som paa en besynderlig maade synes mørkere end den øvrige del af himlen. Nordlystraade er straaler af lys, yderst tynde og af variabel længde, som altid er rettet mod magnetisk Zenit. De er næsten bestandig ordnet i gruppe, saaledes at de giver udseende af en vifte, der dækker en større eller mindre del af firmamentet. De staar tæt sammen, men er ikke forbundet med hverandre; de er adskilte med tydelige, mørke mellemrum. Den nære Sammenhæng mellem baand og traade viser sig tydelig ved den maade, hvorpaa de ofte er grupperet sammen. Baandet danner nemlig den undre brede og sterkt lysende bord, der sammenholder en enkelt række vertikale straaler. Nordlysk1rone kan udvikle sig saa1edes, at tusender af korte og tykke spyd og lange straaler skyder samtidig op mod kronens centrum eller ud fra dette i alle retninger, medens nordlystraade, som stadig forandrer længde, forøvrigt dækker hele firmamentet. Nord1yskronen varer i almindelighed meget kort; den frem- kommer, naar et udpræget nordlys, særlig en bue, passerer Zenit. Man har set indtil 6 kroner danne sig hurtig efter hverandre paa 5 minuter, idet 6 parallele buer efterhaanden passerede Zenit. Disse forskjellige former af nord1ysene synes at kunne for- klares i Overensstemmelse med den nævnte theori og de foretagne eksperimenter. Der er meget, som tyder pa-a, at de mægtige elektriske strømme, der frembringer nordlys og magnetiske forstyrrelser, spiller en rolle ved dannelsen af de øverste skylag eller de saa- kaldte fjærskyer. Meteorologerne har endnu ikke fundet nogen tilfredsstillende forklaring paa fjærskyernes dannelse. Vanddampene i luften synes ikke at kunne fo1‘tætte sig uden under paavirkning af fremmede legemer. Naar den af vanddampe mættede luft afkjøles, maa der findes støv i luften eller andre kjerner, hvorom Vanddampene kan slaa sig ned og danne vanddraaber. Gasarter, naar de leder elektricitet, er rige paa saadanne kjerner, hvorom vanddampe kan fo1–tætte sig, og naar de indbringes i fugtig luft, frembringer de taage, og det selv om luften slet ikke var mættet med vanddamp. Nu er det en antagelse, at nordlysstraaler er skydannende, og et par gange er det iagttaget, at en sky ved ellers klar himmel paa nogle faa minuter frembringes af en intens straalebundt af nordlys. Det er ikke urimeligt, at de elektriske strømme, som staar i forbindelse med nordlysene, med de magnetiske forstyrrelser og fjærskyerne, og som atter staar i forbindelse med solflekkerne, kan have indflydelse paa veirliget. Fiskeme i Finmarken kalder nordlyset for «vindlys». Der-
