Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

O 156 FINMARKENS AMT. Ved den aller inderste del af Jarfjorden er der fleresteds i en høide af 4–8 m. o. h. skjæl i et tildels lerblandet sandlag. Ialt er her fundet 29 arter mollusker. Ved Havningberg i Østfinmarken siges at være fundet ryg- hvirvler af en hval i en stenur inogen høide over sjøen (Keilhau). Ved Varangerfjorden er efter hr. Nordvie f1mdet overarm- benet af en hval nær toppen af Ve.s-tre Storjjeld paa den side, der vender mod nord til Storfjeldvatn. Storfjeldet er efter Keilhau 125 m. høit. Den ene ende af benet stak ubetydelig op af gruset. Opskyllet pimpsten findes paa sandmoernei bunden af Re.fsbotn. Ved Mupvikvaag nær handelsstedet Djupvik ved Leirbotn ved A1tenfjord er pimpsten til en høide af 24 m. o. h. Den op- træder her i et lag af omkring 1O cm.s mægtighed. Ovenfor husebygningerne i Djupvik er en gammel strandvold med brud- stykker af pimpsten i en høide paa 22–25 m. Var-gas Bedemar omtaler pimpstene opkastede paa kysten. Om pimpstene ved Djupvik skriver han: «Ikke langt fra vaanings- huset strækker sig en mod fjorden heldende slette ned til stran- den; den bestaar fra dens største høide maaske 10O til 12O fod fra fjordbredden af en anhobning af runde sorte pimpstene, hvilke sandsynligvis er hiddrevne efter et islandsk vulkansk ud- brud. Endnu paa flere andre steder af denne äkyst findes de; før de fik sin fuldkomne tilrundede form, maa de længe have været i bevægelse. Store mængder af pimpsten opkastede af havet findes paa vestsiden af Maasø. Bergmester Dahll havde hørt fortælle, at der skal findes pimpsten ved Enaresjøen. t Landets Stig11i11g i hiSt01“iSI( tid. Noget sikkert bevis for, at Finmarkens faste land stiger i vor tid eller har steget i historisk tid, er der ikke. Forat man i fremtiden kan faa rede paa denne sag, er der anbragt vandstandsmærker paa forskjellige steder i Finmarken. Efterat den franske ekspedition havde overvintret i Alten i 1838 og 1839, lod lensmand M. Klerk ved Bossekop iAlten hugge ind tre jernbolter i tanglinjen (tangens øverste grændse). Meddelelse herom findes indtaget i det svenske «Öfversigt af Vet. Akad. Förhandl. 1845». Disse tre mærker kan ikke findes nu; derimod staar der nær bryggen ved Bossekop en jernbolt, som ligger 1.2O m. over tang- grændsen. Dr. Reus(–h bemærker, at det af Klerk indhuggede mærke «er, saavidt man kan skjønne (der er desværre her nogen usikkerhed), en jernbolt, der nu staar 1.2O m. over tangra-nden. Saa meget skal landet altsaa være steget siden da».