152 FINMARKENS AMT. Strandlinjer som de paa den norske kyst forekommende op- træder nemlig paa Kolahalvøen og er her i senere tid studeret af W. Ramsay (Fennia 16, 1900). Ogsaa her skraaner strandlinjerne ned mod kysten. Ramsay angiver paa strækningen fra Kola udover til Kildin bl. a. disse høider: ved Malaja Gor:jdla 86 m., ved Bj(Ylo- kamensk 8O m., paa nordvestsiden af Kildin„ 51 m. Efter disse tal synes faldretning her at være ca. nord 250 vest og faldet noget steilere end i Finmarken. Mærker efter landets stigning fortsætter efter de finlandske iagttagere over Kolahalvøen, dog er den østlig paa ha1vøen ved Ponoi ubetydelig eller ingen. Disse strandlinjer, i Norge skraanende ud mod havet, maa opfattes som mærker efter en stigning, som har fundet sted over hele Norge, Sverige, Finland og dele af Rusland, saaledes at strækningen fra Mjøsen og nordover paa begge sider af rigs- grændsen mod Sverige har steget mest, noget over 2OO m., og saa skraaner denne gamle linje eller rettere flade for havets gamle stand hos os, fra Lindesnes til Nordkap, udad mod havet, saaledes at faldretningen svinger med kysten; i Sverige, Finland og det nordlige Rusland er skraaningen eller faldretningen mod syd, sydøst og øst. En linje, der gaar gjennem alle de punkter. der har steget lige meget, vil gaa helt rundt de midtre dele af Norge, Sverige og det vestlige Finland, idet linjen løber tilbage i sig selv i form af en ring, om den end ikke er regelmæssig r1md. Hvormeget de indre dele af Finmarken er steget, kan ikke sikkert afgjøres. Lange de store elve fortsætter grusbanker eller terasser, men da havskjæl ikke er fremfundne, saa er det uvist, om de er afsat af havet i gamle fjorde. Iblandt sine maalinger over havets gamle strandlinjer opfører Brava-is den store terrasse eller flade, som ligger 20.5 m. over Altenelven ved Koutokeino, hvilket svarer til en høide af 264 m. o. hɔ . Ved Karasjok kirkested er der store sandterrasser. Elven ligger her omtrent 134 m. o. h. og den øverste terrasse efter Dahlls maaling vel 3O m. høiere, altsaa 164 m. o. h. Gruset og sandet langs Tana og dens bielve er efter dr. H. ReusCh saa regelmæssig afsat, at det kan tænkes afsat i en lang fjord, da landet laa dybere end nu. Han omtaler derhos, at der paa vest- siden af Enaresjø efter dr. Sederholm er en erosionsterrasse l77 m. o. h., som repræsenterer den øverste marine grændse der. Her kan det ogsaa erindres, at pimpsten omtales som fore- kommende ved Enaresjø, og den maa da forudsættes at være op- skyllet af havet. Koutokeino ligger omtrent 9O km. i syd for Alten, hvor den høieste havstand er 68 m. Hvis nu stigningen fortsætter kon-
