I 5O FINMARKENS AMT. maal for øie at bestemme retningen og størrelsen af faldet er ikke foretaget Det øverste trin ved Stabburselven synes at ligge 61 m. o. h. og i Kjæsklubben 4O m., og saa er der en lav strandlinje ved Helvik. Efter dette synes der at være et fald nordover som i Altenfjorden. Ved den nedre del af Tana fra Seúia af er der lave terraWsser langs elven, og høiere terrasselinjer i lierne. Ved Vagge og udover langs Tanafjorden er der strandlinjer; den underste ligger 16 m. og den øverste 25 m. over middel- vandstand. Den underste linje optræder i strandgrus, og kun delvis i fast fjeld. Den øverste er en udmerket linje i fast fjeld. Paa Varangerhalvøen er der mange mærker efter havets for- rige stand. I en i vest for Berlevaag1iggende liden dal er høiden anslaa-et efter øiemaal til 14 m. Ved Kongshavn i øst for Berlevaag er der 19 m. o. h. en strandvold af rullestene, den ligger ikke langt under den øvre marine grændse. Bag den er det gamle strandgrus paa en længde af mindst 60 m. dækket af et nogle faa cm. tykt lag af sort pimpsten i stykker fra en nøds til en knytnæves størrelse. I nord for Berlevaag er der langs havbredden et strøg af strandgrus, som naar op til en høide af omtrent 2O m. o. h. Nær Skaansvik er der ogsaa en del skjælblandet sand. Ved Berlevaag har landet ikke ligget meget dybt. Omtrent 3 km. i øst for Berlevaag er der i fast fjeld ud mod det aabne hav antydning til en flere steder afbrudt strandlinje i j22 m.s høide. Høiere, i hvert tilfælde ikke synderlig høiere, har havet sikkerlig ikke gaaet. I Makurs øde omgive-lser ud mod Ishavet er alle forsænk- ninger mellem det opragende fjeld fyldte med masser af rulle- stene, for det meste næve- til hovedstore, bestaaende af stedets bergart, kvartsitagtig sandsten. Med en paafaldende skarp linje gr-ændser rullestensterrænet til det af kantede stene bedækkede fjeld over den marine grændse. Dennes høide er ansat til 6O m. o. h. Ved Vardø er den marine grændse angivet at være 69 m. Nogle 3–8 m. høie isolerede klipper ved Kiberg kaldes Svenskstenene efter svenskere, som paa sine plyndringstog i gamle dage siges at have holdt til der. Disse Svenskstene er gamle strand- klipper, som staar igjen fra den tid, havet stod ved deres fod. Den gamle havstrand er mærket ved en strandlinje, dels i fast fjeld og dels i løsterræn. I nord for Kiberg fra Dommffeld mod vest er et terrassela-ndskab, hvor den øvre flade grændser til fjeldet i en høide af 79 m.; og den ydre kant ligger omtrent
