146 F1NMAR1(ENs AMT. Senere gjorde R. Chambers i l85O en række maalinger, der bekræftede rigtigheden af Bravais maalinger, hvilke han tidligere, nemlig i 1848, havde draget i tvil. Det nordligste sted, hvor disse strandlinjer er kjendt, er omkring Hammerj’est og paa den vest for Hammerø liggende ø Haaja. Det er vistnok sandsynligt, at de kan følges længer nordlig, men her mangler iagttagelser. Iagttagelserne omkring Hammerfest omfatter Vstrækningen sydvestlig og sydlig for denne by nedover til Rypej)orden, Sara- gammen, Akkarjjord og Molstrand, alle steder paa Kvaløen. Længer syd er der maalinger ved Skjaaholmen paa Kvaløen. Paa Haaja er den øvre linje 26.1 m. Omtrent 1.6 km. vest -for Hammexy“est var øvre linje 26.8 m. Lidt længer frem langs den samme kyst 2.5 km. vest for Hammer.fest 27.3 m. I Rypejjord 2.5 km. i direkte afstand fra Hammerfest 27.9 m. Ved Saragammen i Rypefjord 4.5 km. fra Hammerfest 29.5 m. AkkaV;fiord, 5.5 km. i direkte afstand fra Hammerfest, en terrasse 31.9 m. Indtil dette sted var kun den øvre linje iagttaget; ved Mol- st“rand, 1.6 km. videre fra det sidstnævnte sted, var høiden af den øvre eller store linje 32.5 m., den lavere l3.3 m. Ved Indre Skjaaholmen er den lavere linje, her en terrasse, l3.7 m. og den øvre af samme beskaffenhed 34.9 m. Der er to terrasser som midlere trin i høider paa 29.6 og 32.3 m. Paa den anden side af fjorden eller sundet ved Kvisnes paa Seiland er høiden 32.6 m. Saa kommer iagttagelserne i Kvalsund: Ved Berits:jord er en terrasse 39.4 og 39.8 m. Ved Kvalsund er en terrasse 41.8 m. Den lavere linje ligger som erosionslinje i sundet 16.2 m., men som terrasse 13.3 m. Det viser sig følgelig ogsaa her, at terrasserne ikke uden videre og direkte kan slaaes sammen med strandlinjerne. Øst for Næverjjord er den øvre linje 43.6 m.; paa den anden side af fjorden ved Rastabynes 43.9 m. I Kv(enklubben paa fastlandet ligger øvre linje 47 m. og den lavere 17.4 m. Paa de steile fjeldsider her i klubben er disse linjer over- maade tydelige og tegner sig som to belter eller baand rundt det kegleformede forbjerg. Beboerne her i egnen, skriver Bø-aua12s. tviler ikke paa, at disse to mægtige linjer er vidnesbyrd om, at vandet tidligere har gaaet op til disse høider. I selve linjerne træffer man forvitret berg og dybe huler, saa at man paa for- haand i nogen afstand maa bestemme det punkt, man vil
