GEOLOGI. I33 ved Alteidet, bestaar i den midtre og høie, brædækte del af gabbro, hvilken gabbro ogsaa danner den indre del af Øks]îjord, Bergsjjo-rd og Jøkeljjord. Dette store gabbrofelt, som bestaar af vilde fjelde med is- marker og jøkler, omgives af grundfjeldets bergarter, saaledes at gabbroen danner halvøens midtre dele og fjordbundene, medens kysterne mod havet er grundfjeld. Gabbroen har et forskjelligt udseende og indeholder ofte hornblende og kan da paa sine steder, som paa Marø, bestaa af homblende som den væsentlige bestanddel med noget diallag. Ellers bestaar Bergsfjordhalvøen for den væsentligste del af gneis- bergarter og stribet granit. Derhos optræder glimmerskifer. Paa øen Silden optræder i den sydligste del endnu gabbro, medens den midtre og nordlige del af samme bestaar af gneis- bergarter. Loppen er bygget af glimmerskifer med lag af kalksten. Bergsjjordhalvøen og de store øer S(jernø, Se-iland og Sørøen har i sin geologiske bygning meget tilfælles, forsaavidt som de alle bestaar af gr1mdfjeldets lag eller af krystallinske skifere og gab- brobergarter. Paa Stjerne bestaar øens sydøstlige del af gabbro, medens en gneisgranitisk sten ellers er raadende. Paa øens nordvestlige del ved Nordmand-Snes optræder hornblendeskifer med lag af grov- kornet kalksten. Hornblenden er sort som kul. I øen Seilands vilde toppe er der atter gabbro, der ogsaa her naar saa høit over havet, at gabbrofeltet er dækket af bræ. Rundt om gabbrofeltet er der langs kysterne granatgneis, øiegneis med gi-anater, hornblendeskifer, kvartsitisk skifer og saa glimmerskifer med kalklag ved Baardflord paa øens vestside. Gabbroen naar paa flere steder ned til kysten, saaledes i Skr-eij)ord og syd for Skreifjord og ved Store Bekkavîflord. Gabbroen her indeholder mineralet anorthit og er benævnt anorthitgabbro eller eukrit og er en vakker bergart, naar den er slebet. Paa Sørøen optræder paa øens sydlige del fra Hasvik og øst- over til Langstrandsflorden et felt af gabbro paa en længde af 45 km. Ellers bestaar den midtre og nordøstlige del af Sørøen af gneisgranit og gneis; der optræder ogsaa granatgneis omkring Ha-s“vaag, og paa en del halvøer paa øens nordvestlige del glimmer- skifer med ka1klag. Kualøen bestaar af gneisbergarter, ofte af glimmergneis, som ikke sjelden indeholder store granater. Det her omtalte store gneisfelt med gabbrobergarter fra Bergs- fjordhalvøen med de nævnte store øer kaldte Keilhau Vestfin- markens urgneisterritorium. Det strækker sig efter karterne videre mod nordøst over de mindre øer Rolfsø, Ingø, Hjelmsø og llIaasø,
