Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/132

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NA’l’URLlG BES1(AFFENHEn. 1 19 angfjorden, men om sommeren kommer de i regelen ikke ud af selve Jøkelfjorden. Foran bræen, dog ikke umiddelbart foran, har der dannet sig en moræne, der som en halvø stikker op af fjorden. Paa et af de i fjorden svømmende isstykker er iagt- taget et stykke gabbro, saaledes at en transpo1–t af stene ved svømmende is fra bræer endnu finder sted i de norske fjorde, endskjønt de smaa kvantiteter, hvorom her kan blive tale, er uden betydning sammenlignet med de transporter af sten, som er foregaaet paa denne maade i svunden tid. Det blev berettet, at denne bræ om vinteren slog sprækker i isen, derved at is- stykkerne faldt ned fra den. Idet disse isstykker falder direkte i havet, hænder det, at de i faldet slaar ihjel de havdyr, som befinder sig ved bræens fod; man har saaledes eksempler paa, at torsk og sild og sei, som i stimer har søgt under bræen, er blevet slaaet ihjel af de nedfaldende isstykker. Naar isen løsner af den øvre bræ, falder den under torden- brag ud over fjeldvæggen til den nedre is, hvor den knuses til støv, der hvirvler op som røgen af en kanon. Ved større skred kan den opfylde luften i den indre del af fjorden, saa dagslyset formørkes. Den, der da maatte befinde sig i baad nær bræen, er viet den sikre død, idet isstøvet i utrolig kort tid kan fylde baaden, hvor den murer folkenes ben fast og drager dem med i dybet, naar baaden synker; det hele kan ske paa faa sekunder, førend man naar til at gribe aarerne til flugt. Vinteren l901–1902 hændte en ulykke af denne art. Den forulykkede hørte larmen fra øvre bræ, slap det garn, han holdt paa at trække, men blev bo1–te, før han kunde gribe aarerne. Larmen kan høres til Burfjord, som fra Alta stikker langt mod syd. Der er fare for baadene paa Spildern, naar de ikke trækkes paa land. Beboerne af Spilderns nordøstside iler ned til baadene for at trække dem paa land, naar de hører larmen af bræen. Efter meddelelser fra Cort BuCk fra l896 har Jø“kelfjord- bræen aftaget betydelig i de sidste aar. En ældre mand, som havde boet 40 aar nær ved bræen, sagde, at den nu langtifra var saa lang og bred som før. Han havde seet, at forskjellige steder paa fjeldet, som før laa under isen, nu var bare. Selve Jøkelfjordbræen ligger i Tromsø amt, men grændsen mod Finmarken begynder der, hvor jøkelen begynder at skraane ned mod fjorden. I Isdalen i den indre del af Bergsfjorden, som kaldes Lang- fjorden, kommer Isdalsbræen ned til en høide af 88 m. o. h. Isdalen er omgivet af gabbrofjelde, og der eri samme nogle terasser i en høide af 39 m. Der er intet vand i dalen, som er en sækkedal. Udover væggen kommer der mægtige ismasser