NATURLIG BESKAFFENHED. 10 I bestaar af gabbro, tildels en olivingabbro, dels hornblenderige var-ieteter. Den midtre og større del af øen bestaar af gneisbergarter og stribet granit: glimmergneis og granatgneis. 01nkring Sandfjord, Aafjord, Bølefjord og ved Kobberdal op- træder glimmerskifer, lerskifer og grønlige skifre med kornet kalksten. Kvaløen er 371.2 km.2 stor og bestaar af lavere aasdrag, som naar sin største høide, 624 m., i Svartfjeld. Den er gjennem- skaaret af et par eid, saaledes Kvaljjordeidet, der fra Storvatn ved Hammerfest fører over til Kvalfjord ved øens nordvestlige hjørne. Eidet har en største høide paa omkring 125 m. For-søleidet fører fra Fuglenesbugten ved Hammerfest nordøstlig til For-sol ved øens nordøstlige hjørne, lidt vest for Kvalfjord. Det naar en største høide af 94 m. Sydlig –for Hammerfest gaar der en lav halvø mod sydvest i retning mod Seiland, og derved dannes et forholdsvis smalt sund, i hvilket der gaar stærk strøm ved flod og fjære. Rolfs-øen er 94.3 km.9 stor og stærkt udskaaret af fjorde og næsten delt ved et eid. Øen naar en største høide af 353 m. i fjeldet Kollnæringen med brat affald. Inge er l8:6 km.’ stor og er ogsaa næsten delt, idet det midtre parti kun hænger sammen ved et smalt eid. Øen naar sin største høide i Majjordj)eld i den vestlige del, 334 m.; ogsaa her er brat affald. Hjelm“9ø er 38.3 km.Z stor; ogsaa denne ø bestaar af 2 dele, idet det midtre parti er smalt. Øen ender i nordvest i steile næringer og naar sin største høide i Gjeit-ingsjjeldet, 377 m., med brat affald mod nordvest. Paa Hjelmsø er fuglebjerget fHelmsøstauren. I– Speeulum boreale heder det: «Paa Ifielmsö-reer mod haff- siden giffvis itt braf fuglevvarp, som aff bierg-giengerne offte haZarderis med god fordeel, mens for de siöfarende er samme steene ey mindre bekant udi deris tids fordriff naar de forbi seigles.x – Maa9ø har et fladeindhold af 13.4 km.Z Ved et lavt af løse masser bygget eid, omkring 6.3 m. høit, er øen delt i to dele. Den nordligste og forholdsvis største del af øen naar sit høide- punkt i Hollændertinden, 289 m. høi. Maasø skildrer Leopold von BuCh saaledes: xHav og himmel, fjeld, taage og regn gaar her i et. Næsten aldrig bryder solen gjennem disse skyer; og kun enkelte øieblikke sees over de evig op- og nedgaaende bølger den høie kyst paa Magerøen og den besynderlig formede klippe Stappene henimod Nordkap. Det er som aander, som straks forsvinder i taagen. S
