NATURLIG BESKAFFENHED. 93 Alle disse høider er ordnede i denne tabel: v Høieste jjeld inden den ved gradnettet a.fgrændsede strækning. l00 110 120 130 140 15Ô 160 17“ 18“ 190 2O0 710 so‘ B arv –m sov s22 242 -:o“ – e61 e6s e24 628 i 6v9 63o mi 618 –1Öo vo“= ao‘ j j 1o29 1166 1075 vs4 796 4s9 49s 4os 46s sør es0 D i ä “ 912 ]141 11s1 1o3o 1os9 4oo 46o –no 69“ so‘ e 9–ro 881 øse øse 69C ê eÖ4 øse 614 saa ss“ so‘ Den sydligste række her, den mellem 68“ 30‘ og 69“, ligger nær vandskjellet paa grændsen, og her er de høieste toppe fra 654 m. til 588 m. høie. Næ1–mere ud mod kysten, hele 1îZ2 til 2“, møder saa de høieste fjelde i den vestre og midtre del af amtet mellem 70“ 30’ og 69“ 30‘. Rigsgrændsen i Finmarken gaar helt fra røs no. 309 og til røe no. 342 efter vandskjellet, og man kjender høiden paa 3O af disse røser. Det høieste punkt paa denne del af grændsen er røe no. 317, Urddevarre, 656 m. o. h., og den laveste grænîiserøs er no. 323, Spallojavrre, 402 m. o. h. Det viser sig her, at vandskjellet ligger meget lavere end de høie toppe op for bunden af fjordene. Paa grændsen mellem Koutokeino og Alten har Nuppevarre en høide af 831 m. o. h., og udad nærmere mod havet tiltager fjeldene i høide, saaledes Flint- j)eld, 9l2 m., Store Haldde op for Kaafjord, l 141m., og længere ud ligger Øksjjordjøkelen, hvis høide er 1166 m. p Op for Porsange1–fjorden ligger ogsaa høie fjelde. saaledes Vuox:jegaissa, l 017 m., nær grændsen mellem Kistrand og Karasjok, og nordligere i Kistrand ligger öokkara.sî§a, 1131 m. Ogsaa andre fjelde her, Gaisserne, naar en betydelig høide, og syd for Tana- fjorden paa grændsen mellem Tanen, Kistrand, Karasjok og Pol- mat ligger Ba-9tegaissa, 1059 m. høit. Her er altsaa den eien- dommelige, i Norge ellers ukjendte, konfiguration af landet, at de høieste toppe falder af indimod vandskjellet, medens
