Nore herred. 85 løb mod grænsen af Dagalien og endelig rundt omkring Vatsvand paa fjeldplateauet nord for 0pdals kirke. K0mmI11Iikati011er. Hovedveien gaar fra Sporan bro i slyng- ninger opover med Laagen og Opdalselven tilhøirc. Ved Rodberg bro gaar den over paa Opdalselvens nordside og fortsætter nu langs dette vasdrag til de øverste gaarde i dalen. Fra Fønnebøfjord og vestover er veien gammel og bakket. Fra Grønneflaten er den bygde- vei. Fra Brøsterud bygges der nu ny vei forbi Flaaten mellem Tor- setvand og Aanevand over til Dagalibro. Den er naaet omtrent— til midt paa fjeldet. “ Forøvrigt findes der i Opdal kun gaardsveie og rideveie. Merkelige gaarde og steder. O pdal. O pdal kirk e — bygdens nye, smukke kirke — staar ved Grønne- flaaten og blev indviet iaar. Den gamle kirke, der ligger paa bak- kerne nordvest for Fønnebøfjord, er af reiseverk og skriver sig fra omkring aar ]200. Der findes ogsaa her ligesom i huset paa Kravik indridset tegninger af Ragnar i ormegaarden. “ Den har paa væggene indskrifter dels af ord dels af tegninger ligesom Nore kirke, som f. eks.: Værer ædru og vaager; thi Eders modstander (her følger tegning af en figur med horn, vinger m. v.) gaar omkring som en brølende (her følger tegning af en løve). Gaardene fra øst mod vest: Aasen. Skyld 5,4s, ett brug. — Grekvar, nordre, søndre og midtre (skrevesi l604 Gr()pehuerff, betydningen er uSikker). Skyld 10,v4. Største brug 5,45. I l604 to fuldgaarde. Husebø. Skyld 14,å5. Største brug Ö.17. I l604 en fuldgaard. — Møkstu, nordre og søndre (skal være Myklestue, d. e. den store gaard; skreves i 1626 Møegestue). Skyld 9,27— Største brug 5.,6o. C Undebakke. Skyld 6,1v, ett brug. I l604 en fjerdinggaard. Rauland, nordre og søndre (det røde land, rand betyder ogsaa myrmalm, rød malm). Skyld ll,13— Største brug 4,vv. I l604 en fuldgaard. Her staar en af de ældste stuer i landet. Den var indtil 1734 røg- stue; men blev i dette aar forandret og forsynet med grue. Den havde tidligere ikke vinduer, men var kun forsynet med glugger. Der skal i sin tid have gaaet en bred dækket gang fra bygningen til et i nærheden staaende stabbur, der endnu staar nogle skridt fra huset. Gangen blev imidlertid ødelagt ved ildebrand. Paa huset staar der en runeindskrift. Stuen kan efter bygningsmaaden og runeindskriftens beskaffenhed ikke være yngre end den sorte død (1350), men sandsynligvis meget ældre. Paa gaarden var der ifølge Styhrs og Flors beskrivelse over Nume- dal en stenring. der imidlertid nu er forsvundet. Røisland (af en røs). Skyld 10,o2. Største brug 7,so. I l604 en fuldgaard.
