Drammens by. t 3 2 1 alle 1000 rdlr. Det samme beløb erlagdes af Mads Jenssøn wiel paa Strømsø; fem andre paa Bragernes og en paa Strømsø P erlagde -50O rdlr. W Under den store nordiske krig aflagde indbyggerne i Bragernes og Strømsø beviser paa sit patriotiske sindelag. ’ P Til beskyttelse for borgerskabets koffardiskibe udrustede saaledes Strømsøs rigeste mand, Mads Jenssøn wiel († 1716) for egen regning en fregat, «Susanna», paa 28 kanoner,— der førtes af «ekstraordinær kommiskaptein» Peter Arbo. Ved Karl den tolvtes indfald i Norge 1716, da den norske hær havde taget stilling ved Ravnsborg i Asker, traadte borgerne Otto v. Oappelen, Gabriel v. Cappelen, Søren Hanssøn Lemmich og Peder Buch sammen i en kommission, der, for at lindre den mellem de norske tropper herskende nød, med store personlige Opofrelser fik skaffet det fornødne til hærens forpleining tilveie. Kort iforveien, i 1715, havde Bragernes og Strømsø faaet fælles kjøbstadsprivilegier. Paa denne tid opkom ogsaa fæ1lesnavnet Dram- men, der i det 17de aarhundred nærmest havde været knyttet til Bragernes alene. Af en indberetning af “1722 sees det, at der dengang boede 416 familier paa Bragernes, 255 paa Strømsø og 7l paa Tangen. Det samlede indbyggerantal tør vel saaledes ansættes til 4 500 per- soner. Af borgerne paa Bragernes levede 44 af handel; antallet af vertshusholdere og øltappere udgjorde 35. Paa Strømsø og Tangen levede der kun 27 handelsmænd; samtidig var der 26 øltappere. I Kristian VI.s dage blev Drammen i ikke liden grad berørt af sekterisk sværmer-i, idet byen blev skuepladsen for den af Søren Bølle stiftede gjendøbersekt «Zioniternesɔ udskeielser. Bevægelsen lagde sig, efterat Bølle og hans fornemste tilhængere i 1743 var blevet forviste til Altona. Trælasthandelen foregik efter den store nordiske krige tid mest i fremmede skibe. Endnu i aaret 1770 afhentede saaledes ho11æn- derne trælasten her i egne skibe*. Da sjømagterne Holland,. England og Frankrig i den sidste fjerdedel af 18de og første 7 aar af 19de aarhundred var indviklede
’ Lohrmann, 10m Drammens Hande1». Borgermester I. H. Strøm skriver herom i «Samleren», 2. 93: «At vore skibe er for skarpt byggede og derover ubekvemme til transport af træ1ast, er et saa gammelt som velgrundet klagemaal, og derfor maa de ogsaa i fragter, fornemmelig med bjelker, staa tilbage for de hollandske skibe. Disse er, som mere flade, brede og rummelige, just dannede til lastdragere, skikke sig bedre for de lave grunde ideres egne saavelsom fremmede havne, og har i henseende til drægtighed saa stort fortrin, at et hollandsk skib paa 80 læster indtager lige saa meget som et norsk paa 100 læster. Lægger man nu hertil den fordel, som baade hollænderne og eng1ænderne har fremfor os i henseende til korte vintere, lettere proviantering og fo1kehyre, mindre mandskab og toldudgifter, saa maa man ikke undres over, at fragthandelen er kommen af vore egne i uberettigede hænder.» 21 — Buskeruds amt.
