Buskeruds f ogderi“. 2 9 3— Prestegaarden. Skyld 33,s4, bruges alt af presten. Om- kring 1575 to gaarde. * K jekstad (findes i 1414„ skrevet .Kiagstadir; betydningen ukjendt). Skyld 74,—11. Største brug 63,sv. Gunnerud (af mandsnavnet Gunne eller kvindenavnet Gunna). Skyld 17,ss, ett brug. . i Bø. Skyld 66,6e.“ De største brug 32,—is og ]7,os. Slemmestad, store, nedre og øde (skreves omkr. 1400 Slima- stadir; første led antagelig et elvenavn, Sleima, hvoraf blandt andet bygdenavnet Slemdal kommer). Skyld 57,2o. Største brug 16,6s. Slemmestad var i 1593 to fuldgaarde. Nærsnes, nordre og søndre (skreves omkr. 1400 NæridZnes, af mandsnavnet Nerid). Skyld 39,4s. Største brug 22,9s. I den sydlige del af herredet: Hyggen, nordre, østre, søndre og mellem (betydningen kjendes ikke). Skyld I]0,60— “ Største brug 19,so. I 1593 fire fuldgaarde. Brøholt (skreves i det 14de aarhundred Breidholt, d. e. det brede holt). Skyld 34,o1. Største brug 1Ö,I0. A.asaaker. Skyld 19,v9, ett brug. “ Villingstad (betydningen kjendes ikke). Skyld 3l,s4§. Største brug 2I,94. I nærheden paa en kolle, der heder Tyveko]len, er der rester af en gammel bygdeborg. “ Paa Villingstad saavel som paa det nærliggende Bjørnstad er der ogsaa flere tildels meget store gravhauge. — — Vear (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred Vidar; flertal af vidr, d. e. skog). Skyld 32,2o.“ Største brug l8,as. Baarsrud (skreves ved 1400 Bareksrud; kommer rimeligvis af det sjeldne mandsnavn Barekr). Skyld 15,6s, ett brug. Lingsom (oprindelsen ukjendt). Skyld 2O,9s, ett brug. Sundby. Skyld 22,—1—1. Største brug 2l,v9. Follestad (skreves i det 14de aarliund1—ed Foldustadir; Fold forekommer ofte som elvenavn; har vel været navnet paa den lille bæk, der falder ud i nærheden). Skyld 52,ss. Største brug l9,s4. Eiedes i midten af det 17de aarhundred af Huitfe1dterne; men gik i 1750 ved Salg over til oberst Harbou. Frøtvet (skreves i 1368 Fræytveit, kan komme af gudinde- navnet Freya). Skyld 20,ss, ett brug. Aaros, store og lille (d. e. aaens os eller elvemundingen). Skyld 33,—1a. Største brug l5,os. I 1593 to fuldgaarde. Store Aaros var fordum en meget betydelig gaard, hvortil baade lille Aar-os. østre og vestre Beston og nordre og søndre Sætre hørte. Fra slutningen af det 14de til slutningen af det 16de aarhundred boede her en mere anseet slegt. der siden gik over i bondestand. I Aaroselvens munding er et laksefiskeri, der i middelalderen var betydeligt og tilhørte Hovedøens kloster. — — En gammel stenbygning, der nu bruges til bryggerhus, siges at skulle være rester af en kirke. Den maa i saa fald have været nedlagt før 1400.
