14 Buskeruds amt. VekSt1iv. Om amtets“viIdtVoksende planter. (Af A. Blytt). Benyttet litteratur: M. N. B lytt og A. Blytt: cNorges Flora». I—III med tillægshefte. Kr.ania 1861—1876. — A. Bl ytt: «Nye Bidrag til Kund- skahen om Karplanternes Udbredelse i Norge». Kr.ania vid.—selsk. forh. 1882 no. 1. 1886 no. 7. 1892 no. 3. — E. Poulsson: «Fortegnelse over Kongsbergs og Omegns vildtvoksende Faneroganer og Karkryptogamer». «Nyt Mag. f. Naturv.» XXXI. — N. wi1le: «Botanisk Reise paa Har- dangervidden 1877». 1Nyt Mag. f. Naturv-» XXV. Naar man fra søen stiger op til den evige sne paa fjeldene, gaar man igjennem forskjellige belter med vekslende plantevekst. For d-et sydlige og mellemste Norges vedkommende er disse belter -C—..—. følgende: “ Lavest nede har vi kornheltet eller de kuldskjære 1øvtrærs helte fra havet t-il en høide af omtrent 4—50O m. I dette helte er ko1—ndyrkningen sikker, og her findes 1øvtrær som lavlandshirken -(Betula verrueosa), lind, løn, ask, a1m, hassel, eg, svarto1der o. fl. Saaledes gaar indenfor amtets grænser svartolderen paa Meheien ved Kongsberg til 440—47 O m. o. h. Egen ((2uereus peduneulata) gaar ved Hegna i Jondalen til omtr. 408 m. Almen og asken gaar op til Vægli i Numedal, linden op til Nor-efjorden i Nore, lønnen til Kravikfjorden nederst i Nore. Vildæble skal findes lige op til uren ovenfor Kvisle i Vægli. * g Naar vi har kaldt dette laveste helte de kuldskjære løvtrærs., er dette Selvfølgelig ikke saa at forstaa, at det er disse trær, som danner skogene. Granen og furen er selv i disse laveste egne de vigtigste skogtrær, og det er kun paa særlig varme og gunstige Steder — f. eks. i urer, som vender mod syd — at harskogen hlandes med eller endog ganske for-trænges af de mere kjælne løvtrær. Ovenfor dette helte kommer de suhalpine barskoge. Skogene dannes af gran og fure med spa1—som ihlanding af fjeldbirk (Betula- odorata), asp, graaolder, hæg, rogn og selje. De kuldskjære løv- trær er forsvundet og sammen med dem ogsaa en mængde 1avlands- planter. Enkelte f’eldplanter viser sig allerede. Dette helte strækker sig fra omtrent 00 til 880—940 m. o. h. Paa Jonsknuten er grangrænsen (if. Poulsson) omtr. 847 m. o. h. 1 major A. Vibes høidemaalinger angives grangrænsen mellem Hallingdal og Valdres til 940 m., mellem Ustedal og Skurdal til 910 m., paa Ble2 fjeld mellem Numedal og Telemarken til 956 m., og furegrænsen i Rollag til 822 m. o. h. Over bartrærnes grænse kommer vi op i hirkeheltet (940— 1100 m. o. h.), hvor en stor del af sætrene ligger. Birkelierne1 dannes af fjeldhi1—ken (Betula odorata), og af andre trær findes endnu .Í;Ý
- Disse opgaver skriver sig fra dr. E. Poulsson og cand.. jur. J.
Thomle. For Ha1lingdals vedkommende har jeg ingen nø1agt1gere angivelsen
