1 94 Buskeruds amt. elven. Det dyrkede belte paa nordsiden af dalen er dog i regelen bredest. Norefjeld sees fra dalen. „ Lunder kirke er opført i 1704 og restaureret i 1884. Det er en“trækirke med 400 siddepladse. Wiel siger, at den gä1111ce stavekirke i hans tid (1743) stod ved siden af den nye. Den blev nedrevet ikke længe efter. I Lunder kirke er der, eller var i alle fald for faa aar siden, en klokke med indskrift: Kapt. Broune the Natanael 17 l1. Den skal være foræret af “Tordenskjold. “ Gaardens fra øst mod vest: ‘ “ Hovland (af hov = et tempel). Skyld 24,9s, ett brug (meste- parten skog). I ]604 en fjerdinggaard.— “ Lundesgaarden (af mandsnavnet Lodin, altsaa Lodinsgaard). Skyld 70,1s. De to største brug 38,14 (mesteparten skog) og 31,2l.? I 1604 en fuldgaard. Opgaarden.’ Skyld 56,vs. Største brug 29,2—1. I 1604 en fuldgaard. p n Ru d. Skyld 44,vo., ett brug. I 1604 en fjerdinggaard. De skogdale, der trænger sig op nord for Soknedalen, er i sit nederste parti omgivet af ganske lave aaser og har kun lidet ud- præget dalkarakter. Længere oppe bliver fjeldene høiere og brattere og dalens snevrer sig ind. Vælselvens østlige arm rinder saaledes i sit øverste parti øst for Tyvenborg i en ganske trang kløft, omgivet af næsten lodrette fjeldsider. Af dalførene nord for Soknedalen er der kun to, Rudelvens og Sognaelvens dalfører, hvor der findes nogen bebyggelse. For Rud- elvens vedkommende hører dog bebyggelsen væsentlig til den Kreds- herred tilhørende del af dalen. Ved Sognaelven ligger der en del gaarde langt oppe i dalen-16 a 2O km. nordenfor hoveddalføret, Ogsaa i Sognadalen heder det, at der skal have været sterkere be- byggelse før i tiden. Der skal i sin tid have mødt 30 ringskoede heste fra Sognadalen ved Lunner kirke. W 1O km. øst for Aure, paa grænsen mellem Aadalen og Soknedalen, ligger fjeldet Tyvenborg. Det er en fremspringende klippebastion, der mod vest, syd og øst har lodrette, flere hundred fod høie styrtninger. Mod nord er fjeldet derimod bestigeligt. men ogsaa her er skraaningen brat og neppe mere end en Snes m. bred. Der skal her, efter hvad Wiel beretter, i forrige aarhundred have gaaet en stenmur tversover bjerget, i saa fald rimeligvis levninger af en gammel bygdeborg. Nu findes der intet, som med nogen rimelighed kan ansees som levninger af mure. Det heder ogsaa, at der skal være en hule paa toppen af fieldet.g Dette er dog ikke tilfældet; men naar man paa sydsiden af fjeldet klat- rer nogle skridt nedover og følger langs med den lodrette skrænt af dette, kommer man til et sted. hvor en del af fjeldet er sprængt ud fra hovedmassen, saa at der har dannet sig en naturlig tunnel, der er en Snes m. i længde. Den er dog ikke ganske lukket oventil, idet man 15 a 20 m. over sit hoved kan skimte en strime af himmelen. Naar man har naaet den anden ende af tunnellen, staar man foran et overmaade steilt og glat svabjerg, der et stykke nedenfor ender i lodrette styrtninger. Over dette svabjerg skal barbenede gjætergutter med den øiensynligste livsfare undertiden moreCsig med at løbe. „ p
