Ringerikes fogderi. 1 6 g faldende gode forhold. Hønefos maa dog utvilsomt— høre blandt vore bedste byer. Historie. Sagnhistorien nævner en Sigurd Hjort, der skal have været konge paa Ringerike, og med hvis datter Ragnhild Halfdan Svarte blev gift. Denne Ragnhild skal efter enkelte beretninger have været Harald Haarfagers moder. “ Da Halfdan Svarte døde, blev hans legeme, ifølge sagnet, delti 4 par-ter, der blev begravet i 4 forskjellige dele af hans rige. Ind- voldene paa Hadeland, hovedet paa Vestfold, en del af kroppen paa Hedemarken og en del paa Ringerike. Efter et andet sagn var det hovedet, som blev begravet paa Ringerike. Ogsaa en af Harald Haarfagers mange hustruer Aashild, eller Alfhild, skal have været datter af en Ringeriks-høvding ved navn Ring Dagssøn. Da Haakon J arl, en menneskealder efter Harald Haarfagers død, havde dræbt Harald Graafeld og ordnet sig saaledes med Harald Gormsen i Danmark, at denne skulde blive konge i Norge mod at Haakon Jar1 skulde faa det nordenfjeldske og vestenfjeldske i forlening, er rimeligvis oplandene og dermed Ringerike kommet under Harald Gormsens herredømme. Paa denne tid var ætlinger af Harald Haarfagers søn Sigurd Rise underkonge paa Ringerike. Den mest bekjendte af disse var Sigurd Rises sønnesøn Sigurd Syr. Han blev gift med Aasta, enke efter Harald Grænske paa Vestfold, og Aastas og Haralds søn Olaf, senere kaldet den hel1ige, blev opfostret hos Sigurd Syr. Da Olaf Trygvessøn var bleven Norges konge, opholdt han sig julen 997—à998 hos Sigurd Syr og gjorde da et første forsøg paa at kristne Ringerike. Efter at Olaf Trygvessøn var falden ved Svolder, faldt oplan- dene under den danske konge Sven Tveskjegs oven-herredømme. Nogen virkelig regjeringsmyndighed har han dog neppe øvet i denne landsdel, og Sigurd Syr har sandsynligvis indtaget samme stilling som før. Da Olaf den hellige nogle aar efter Olaf Trygvessøns fald kom til Norge for at vinde riget, var, som rimeligt kan være, hans sted- fader Sigurd Syr og hans moder Aasta blandt de første, han (aar 1015) tyede hen til. Sagaerne giver her en kort skildring af, hvor- dan modtagelsen var. Sigurd var ude og saa til arbeidsfolkene, som høstede korn, da der kom bud fra Aasta, at Olaf var i vente. Sigurd var da, heder det, iført blaa kjortel, blaa bukser, høie sko, en graa kappe, en bredskygget hat og havde i haanden en stok med forgyldt sølvholk og en sølvring oventil. Sendebudet fra Aasta havde imid- 1ertid faaet hans stadsklæder med, og han tog nu sin hverdagsdragt af og iførte sig i det sted karduansstøvler med gyldne sporer, ombyttede kappen og kjortelen med silkeklæder og en skarlagens- kaabe, —omgjordede sig med et prægtigt sverd, satte en forgyldt
