“ Hallingdals fogderi. 119 1 Som man ser, svarer høide og vernedygtighed i Nes temmelig nøiagtig til middelhøiden og middelvernedygtigheden i landet. Der- imod er baade høiden og vernedygtigheden i Aal og Hol, —og navnlig i Gol, meget mindre. Kun i faa hei-reder i landet er høiden mindre end i Gol, og vernedygtigheden i dette herred er paafaldende liden, ikke synderlig større end i mesteparten af vore byer. Historie Hallingdal omtales meget sjelden i vor gamle historie. En af nybyggerne paa Island, G1—im Inggjaldssøn, var fra Halling- dal. Hans slegt bosatte sig ved Borgarfjorden paa vestlandet. Et sagn har fortalt, at kong Sverre, efter at han i 1177 var slagen paa Voss og maatte trække sig tilbage over fjeldet, i oktober maaned kom ned til Vasbygden i Aal. Dette er dog, som professor Storm har paavist, ikke tilfældet, han kom ned i en dal i Sogn. Ribalderne under Hides anførsel kom over fjeldene til Halling- dal og hjemsøgte denne dal. Se herom under Numedal. De økonomiske forhold i Hallingdal har rimeligvis ikke været synderlig gode i middelalderen. Da den pavelige legat, Bernard de 0rtolis, i 1327 under Magnus Eriksens regjering skulde indkræve Peterspengene, maatte bispen af Stavanger sætte bispedømmets gods ipant, fordi han ikke fuldt ud kunde betale skatten. Det heder ud- trykkelig, at restancerne skrev sig fra Hallingda1s., Valdres og Sæter- dalens kirker. I Haakon Magnussøns tid i midten af det 14de aarl1undred tilhørte Hallingdals syssel Mariakirken i 0slo. I hans fader Magnus Eriksøns tid udgjorde det et syssel sammen med nordre Valdres. Under Fredrik den 3djes regjering straks efter enevoldsmagtens indførelse opstod der en del uroligheder i Hallingdal paa grund af skatterne. Da en mand i den anledning blev greben for at sendes til Akershus, samlede en del bønder sig og tog manden med magt fra øvrigheden, som de indhentede paa Nes. Der blev da ved juletider sendt en afdeling af 16 ryttere op i dalen og paa vintertinget for Aal mødte alle rytterne op i fuld rustning, og en afdeling fodfolk var ligeledes tilstede og stod færdige med ladte geværer og tændt lunte. Resultatet af det hele opstyr blev, at den mand, der havde været arresteret, og de to imænd, som havde staaet i Spidsen for hans befrielse, blev grebet og sendt ind til Akershus. Den ene af dem rømte og vankede senere som fredløs om i dalen. ’ I aaret 1818 var Hallingdal skuepladsen for en oprørsk bevægelse af bønderne, som hvis ophavsmand man kan anse Halvor Hoel fra Næs i Hedemarken. Denne var misfornøiet med stortinget, der paalagde for høie skatter. Fra vaaren 1818 herskede der i mange oplandske bygder en sterk gjæring, og hovedmændene for den vidt udbredte misfornøielse havde sine hemmelige sammenkomster i Kri- stiania. Til Hallingdal bragtes derfra meddelelser gjennem en løskarl Ole O1ssøn fra Gol, som var født i Slidre og almindelig kjendtes
