Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/118

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Kongsberg by og sølvverk. iJ0“9 betale deres tilgodehavende. Han kunde imidlertid ikke indfri sit løfte, da der ingen penge var i kassen, og han maatte for at redde sig flygte igjennem skorstenen, hvorpaa han blev baaret ud af byen i et bagertraug med et hvidt klæde over. Der maatte lægges gar- 1nison i byen for at dæmpe opstanden.v Heldigvis blottedes der i Gottes Segen gi-ube i l697 saa rige malmleier, at verket allerede næste aar kunde betale sin gjæld, heri indbefattet, hvad der var anvendt paa bygningen vandledninger, n1askiner m. v., og endda give et betydeligt overskud. Tiltrods for den heldige drift udgjorde udvindingen — af selv heller ikke i slutningen af Schlanbusch’s tid mere end omkring 2000 kg. aarlig, og i den tidligere periode af hans bestyrervirksomhed var det i flerex aar gaaet ned til betydelig under 1 000 kg. Kristian den 5te døde i 1697, og hans eftermand Fredrik den 4de var mindre gunstig stemt mod Schlanbusch end hans forgjænger; men denne beholdt dog sin post til sin død l705. Han havde i sin hele bestyrelsestid havt mange aabenbare og hemmelige fiender at kjæmpe med. Aaret iforveien havde Fredrik -den 4de besøgt gruberne. Efter Scl1lanbusch’s død blev verket styret af en direktion paa 4 medlemmer. De blev dog efter faa -aar afløst af en tysker ved navn VitZthum. Samtidig blev de 4 medlemmer af den forrige direktion sat under tiltale, da det rygte var kommet ud, at der skulde være gaaet mislighederi svang under -deres styrelse.. Det var heller ikke vanskeligt at faa folk til at være angivere. Alle“og enhver blev nemlig under kongens unaade og æres og livs fortabelse paalagt at aabenbare, hvad de vidste at være skeet «Kongelig Kasse og Sølvværket til Fornærmelse», og hvad der havde foraar-saget de store udgifter ved verket. Med deres an- givelser kunde de uden frygt melde sig hos VitZthum, og der blev givet tilsagn om, at angivernes navne skulde blive fortiet; der blev dem endvidere lovet, at de efter angiveIsernes vigtighed skulde nyde fortrinlig befordring. Efter disse gode løfter kan det ikke undre nogen, at der indløb et rigeligt antal an1neldelser. Et par af direktørerne blev arresteret, og der blev nedsat en dømmende kommission til at undersøge sagen. Denne synes at være gaaet frem med megen vilkaarlighed, og den dømte sluttelig de an- klagede til en erstatning af mellem 15 OO0 og 20 000 rdlr. Deres vilkaarlighed bekom dem imidlertid ikke vel; thi da sagen kom fore i høiesteret, blev ikke alene de anklagede frikjendt, men dommerne blev frakjendt salær og maatte desuden bøde 5O rdlr. hver til Vor Frelse1—s kirke paa Kristianshavn. VitZthum viste sig forøvrigt i flere henseender som en dygtig besty1—er, der navnlig sørgede for at ordne arbeidernes lønninger paa en bedre maade, saa at de kom ud af sin trykkende gjæld til kjøb- mændene. Paa denne tid dreiede arbeidernes antal sig om 1000. VitZthum tog sin afsked 1713 og efterfulgtes af justitsraad Gabel og Jol1. Ludv. Schlanbusch, den førnævnte direktørs søn. Det gik i denne periode heldig med verket, og i 1716 fandt man saa rige