SKIEN BY. 75 Christian III at bygge paa Gimsø kloster vaaningshuse m. v. for de telemarkske bergfolk, at anlægge en mynt, ligesom ved hjælp af klostrets gods at mageskifte til sig de eiendomme, hvorpaa jernhammere i Gjerpen skulde anlægges. Senere be- stemte kongen sig til paa Gimsø ogsaa at anlægge en smelte- hytte (seigerhytte). Høvedsmanden paa Akershus, Peder Hanssøn, skrev i 154O til kongen, at han havde faaet 0tto Anderssøn til at afstaa klostret, mod at erholde Hammer gaard. Ligesaa skriver han, «ere alle nonnerne med deres egen frie vilje uddragne og ere gifte, undtagen en gammel nonne, som ei vilde gifte sig; dog er hun med fri vilje uddragen og er hos sine venner. Eders fyr- stelige Naade skal med sandhed vide, at de vare hverken nødte eller tvungne til at drage ud, – – ligesom de havde begjæret mit brev paa, at de maatte uddrage.» Forsaavidt have Peder Hanssøn opfyldt kongens ønske at skaffe ham fuld raadighed over klostret og dets gods; men han fra-raader at opføre en smelte- hytte der, fordi Gimsø ligger nedenfor flere fossefald, saa at malmen maa tildels kjøres over land; han udbeder sig imidlertid klostret til forlening. Dette raad fulgte kongen dog ikke, men udnævnte 14de august 1540 Antonius Bryske til berg- hauptmand i Norge, og overdrog denne Gimsø kloster til bopæl med ordre at der bygge en smeltehytte. Det sidste spor af klostervæsenet i Gimsø forsvandt, da saa- vel klosterbygningen som kirken i 1546 brændte, som det heder ved uforsigtighed af bergmand Hans widemans hustru; kloster- godset blev som verdslig forlening lagt under Bratsberg gaard, hvorfra Gimsø uden tvivl oprindelig var kommen. Dog var Gimsø stundom et særskilt len. Saaledes havde Jørgen v. Ons- bach det 1559, Jørgen Urne fik det 1578, da det toges fra be- falingsmanden over Bratsberg len, og Gert RantZau havde det til 1588, da det atter lagdes under hovedlenet, og Gimsø hoved- gaard udlagdes til lensherrens-residents, som den vedblev at være til 1662, da den med sagene solgtes til Jørgen Bjelke, hvorved samtlige sager kom over i private hænder. Under krigen 1657–60 var kong Frederik 3 bleven skyldig rigsraad, general-løitnant Jørgen Bjelke 22 0O0 rigsdaler, og denne tilbød sig nu som god betaling at overtage Gimsø klosters gods med tilhørende sagbrug. Skiens borgere bød 16000 rigsdaler blot for de sager, som de havde i forpagtning. Bjelke maatte derfor gjøre overbud og fik 27de september 1662 skjøde paa Gimsø kloste1–s eiendomme, hvorfra dog det meste af jordegodset fra den katholske tid var forsvundet; foruden kjøbesummen, som ikke nævnes, skulde han yde en aarlig afgift af 20 O0O skaarne bord, hvilken afgift senere blev omsat til penge.
