RAU1.AN1) HEBBE1). 643 øverste Anneks vise Spor af dette Slags Arbeide; thi man seer der temmelig dybe Grave i Høier og paa Sletterne, hvor de har op- gravet Ma1m –’Røde- eller Myr-Malm; saa og smaa Grave, omtrent 2“ A1en i Tværmaal, paa Bunden belagte med Steen og omringede med en liden Muur, hvori Smeltningen er skeet. Levninger af de til Smeltningen brugte Kul fandt man der for nogle Aar siden ved at grave i en Høi, begroet med Mos, hvorunder var en Kul- Miile i frisk og god Stand, skiønt ubrugelig af den Fugtighed og Forvandskning, Kullene havde taget til sig. Det er da rimeligt, at Malmen i disse smaa murede Grave er bleven smeltet til Klumper af slettere eller bedre Gehalt. Hertil har de uden Tvivl brugt Pustere at blæse med, og bevæget samme med Hænderne, siden Smelteren blev kaldet J ern-Blæseren og Jernet Blæst- J e r n. Endnu tyde1igere sees dette af den megen Schlag, som Bøn- derne kalde Sinner-Steen, og som findes alene i og omkring disse murede Grave.» Der tales om en forholdsvis tæt bebyggelse og stor virksom- hed i ældre tid, da der blæstes myrmalm ved Møsstranden. Derom skal de mange omtalte rester vidne. W Sagnet siger og, at gaarden Ha-mme1–en skal bære sit navn efter den store spiger-hammer, som der blev drevet med vand. Hammerens eier hed – efter sagnet – Nugov Novarsgard paa Novarsøja, ret ud for Hammeren. Han har forfærdiget en lysehjelm til Aamotsdal kirke, som nu siges at opbevares der, men den bruges ikke. Sagnet beretter videre, at engang kom tyskerne og vilde tage jernværket, men nordmændene mødte dem, og det kom til slag omtrent der, hvor Hondleelven falder ud i Møsvatn. De skjød paa hverandre fra hver sin side af olven, indtil endelig tyskerne maatte give tabt. Paa den sandige bred noget vest for Holvik er fundet, naar vandet har været høit og igjen er sunket, enkelte bøssekugler, som forklares af hint slag. Maaske er dette en lokal version af traditionen om tyskerne paa Guldnes. Der er ingen industriel1e anlæg i herredet. Egentlige haandværkere er der ikke i Rauland, naar und- tages «bygdeskræddere», som næsten alle er piger. Smede kan omtrent hver mand til husbehov, men vanske- ligere arbeider maa udføres udenfor bygden. Man bruger hjemme- smedede ljaaer, men der er ingen ljaasmed. Ljaaerne faar man fra Tinn, som ogsaa forsyner bygden med malere. t Mange træsko er solgt til de nedre bygder, hvor man ikke har saa gode træskomagere som i Rauland. Før blev de fleste træsko indført fra Toten. g
