64O BRA’I’SBERG AMT. vei, hvorefter kvinderne fulgte med kjør og sauer; og de smaa lam maatte tildels bæres. I januar 1891 var der i herredet: Heste ....... . l 12 Storfæ . . . 9 9O Faar . . 2053 Gj eder . . . 75 1 SVin . . . 3 l Rensdyr . . 103 1 Fj ærkræ: Høns ..... ..... 2 O1 O Melkeudbyttet er ofte ringe. Naar en ko f. eks. melker 6 liter 2 gange dag1ig, straks efter den har baaret, synes man det er overmaade meget; men det tager snart af til det halve og saa Videre nedover, og 2 à 3 maaneder før den skal bære igjen, stopper den ganske med melken. «Sæterdrotten» blir ofte, og altidi vaade og kolde sommere, 1iden. Paa sætrene ti1Virkes smør. Lidt ost (surmelkost) og prim, som her kun koges ind, til den blir som en tyk velling, og benævnes «kabrette», ti1Virkes ogsaa, i almindelighed kun til husbehov. Hjemme ystes der sjelden, da al den melk, man kan undvære, hældes i et stort .kar, hvor den gaari gjær. Den faar en frisk sur smag. Bygdens folk liker udmærket godt «gjængi mjokk» og kalder den «skjessemad» (mad som særlig ti1taler apetitten). Faareavlen er ikke særlig lønnende, da man holder et daar- ligt slag, og Sauerne su1tefodres ofte, saa uldudbyttet blir lidet. Der kjøbes endel heste til Rauland. Der fodres i de senere aar bedre end før, og melkeproduk- tionen er tiltaget noget Myrer. Der er mange og tildels store myrer i disse egne. Flere af Vandene, som f. eks. Saangavatn, har myrlændte bredder, der er vanskelige at befare, endog i afstand fra vandet I den nordre og søndre del af Ugleflot og de nærmeste strøg om Bjørnaelven, Kvenna og Gunleikbuvatn er der betydelige myrstrækninger. Det omgivende strøg er temmelig myret. Om- kring Møsvatn er der store myrer, og den mellem Vandets to mod sydost gaaende arme liggende tange er opfyldt af store myrer.
