RAU1.AN1) HERRED. 637 Km.9 Store og lille Breivatn . . O.5 Vigvatn ..... . 0.7 Del af Gjevarvatn . . 0.03 Trovatn .... . O.2 Dyrdalsvatn . . . O.5 Bergsvatn . . O.4 Bovatn . . . O.4 Sandosvatn ...... O.4 Va1jurtjern . . . . . O.2 Del af Hovvatn (østre del). 0.l 168 smaavande eller dele af saadanne ...... 5.l Sam1et areal af ferskvand 128.7 J ords monet er muldjord paa sand og aur og paa myr eller ogsaa paa g1acialt lerholdigt grus. Dyrket mark. Der er lidet dyrkbar mark, og herredet er i denne henseende tarvelig udstyret; de eneste steder, der tillader nogen opdyrkning, er bygden omkring og sydøstfor Rau1and hovedkirke langs Totakvatn, men jordbunden er stenet og tung at dyrke, og høiden over havet er mellem 600–78O m. Sommeren lader derfor længe vente paa sig, men naar den kommer, kommer den med fart. De store snemasser tiner for- holdsvis hurtigt, især paa agrene, hvor man hjælper paa sne- smeltningen ved aatkast. Agerbrugsredskaberne er primitive: Ard, bakke og træharv; de samme agerflekker bruges aar efter aar, og disse flekker er omtrent hele den opdyrkede jord paa gaarden. Opdyrket eng- land er der nemlig lidet af paa gaardene, og af kunstig eng med græsfrø er der intet. Behandlingen af gjødselen staar meget tilbage. Den blandes aldrig, skjønt de fleste gaarde har let adgang til myrjord, særlig skikket til denne brug. Endel bruger gjødselkjældere under fjø- set, andre kaster gødselen ud, eftersom den falder, og lader den ligge der hele vinteren paa fri mark og i fri luft, ha1vblandet med sne. Udpaa vaaren kjøres den paa sneføret ud paa agrene, hvor den lægges i smaa hauge og blir end yderligere ud- armet af vaarsol og vind, før den kommer ned i jorden. Man blir da ofte nødt til at gjødsle agrene hvert aar. Det (laarligere england hævdes ved «grinding», det bedre ved overgjøds1ing. Kun byg og poteter modnes, og i kolde sommere naar heller ikke disse fuld udvikling. Man kan regne, at man gjennemsnitlig hvert 5te
