Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/627

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
620
BRATSBERG AMT

Fornlevninger:

Stenalder 1
Broncealder 0
Ældre jernalder 3
Yngre — 16
Sum 20

I Kjøbenhavns Nationalmuseum haves en vievands-kjedel af messing, 18 cm. høi, som har hængt i Vinje kirke.

I en indberetning af 1846 fra sognepræst Wolff i Saude gives en beskrivelse, ledsaget af en kartskisse, af murlevninger paa en udslaat, kaldt Øvrebø, omtrent 1000 skridt oppe i fjeldet ovenfor Vinje præstegaard. Ved enden af den bratte opgang fra præstegaarden var der en mur af løse stene, som i forbindelse med en fremspringende fjeldvæg paa modsvarende side dannede en port. Noget ovenfor, lidt tilhøire, var der mure af to bygninger, adskilte fra hinanden ved en 2½ alen bred gang; hver af bygningerne var 12 alen lang, og murene stod igjen til 3 alens høide. Paa en liden høide ovenfor disse mure fandtes 3 hjørnestene af en bygning (muligt et bur) og en dørhelle. Rundt den sidstnævnte høide og derfra gik en vei ned til den først omtalte port. Desuden gik der længere tilhøire en hulvei op til de to ved siden af hinanden staaende bygninger, hvilken hulvei danner en anden adkomst til høiden nedenfra; op til den gaar nemlig en trang dal, begrændset paa begge sider af bratte fjelde. Ved denne hulvei var paa siden af den en ikke meget lang mur, bestaaende af to arme, stødende sammen i en stump vinkel, hvis toppunkt vender ud mod veien.

Stedet omtales ogsaa i korthed i Lunds beskrivelse over Øvre Telemarken, Kbh. 1785, pag. 192, hvoraf blot er at mærke, at her «sees rudera af gamle store mure».

Paa gaarden Høgetveit var længe opbevaret «Høgetveithjorten», som var støbt af klokkemetal, hul med en klap eller lidet laag i nakken samt tud i munden. Efter sagnet fandtes den en juledags morgen staaende paa dørhellen, og det antages, at den var bragt did af et eller andet velvilligt underjordisk væsen; derfor blev det senere fast skik hver juleaften at sætte en skaal med øl paa dørhellen som tak for gaven. Ifølge sin herkomst var hjorten hellig og maatte ikke skilles fra gaarden, og den har været opbevaret paa Høgetveit fra umindelige tider. Den antoges at være skudfri, men det viste sig i den senere tid ikke at være tilfælde; thi en dygtig skytter, som fik tilladelse til at forsøge sig, gav den et stygt skudsaar i halsen. Den er nu paa universitetets oldsamling.