Fra begyndelsen af juli maaned, naar den meste sne er gaaet af høifjeldene, befolkes sætrene, gaardene nede i bygden ligger da øde; fra 15de september er stølene atter øde; thi ved dette tidspunkt begynder sneen at falde i fjeldene.
Brannkvaalen i den sydøstlige del af herredet kan nævnes som en fortrinlig slaatte- og beitemark.
I januar 1891 var der i herredet:
| Heste | 169 |
| Storfæ | 1405 |
| Faar | 3030 |
| Gjeder | 843 |
| Svin | 92 |
| Rensdyr | 333 |
| Fjærkræ: | |
| Høns | 471 |
Fædriften skjøttes med omhu ved udvalg af tillægsdyr, ved forbedring af fjøsene samt ved rigeligere fodring.
Den stenede jordbund er imidlertid ikke gunstig for kunstigt england, og paa gjødsel skorter det, da ageren fordrer meget.
Slaataannen er sen og kostbar, da en meget stor del af foderet maa samles paa sætrene og i udmarken.
Vinteren er lang.
Kjørene maa ofte staldfodres fra 14de oktober til 14de juni.
Paa den anden side kan endel af de gode fæhavne bortleies om sommeren til fremmede, ligesom mange kan tage fremmede kreaturer til havning.
Gaardenes og sætrenes spredte beliggenhed er ikke gunstig for meieridrift.
Koldtvandsmethoden anvendes kun tildels.
Ost, mest gammelost, tilvirkes til eget behov, ligesom den øvrige ost bruges i husholdningen. Derimod afhændes en stor del af smørret.
Det er ved salg af smør og kreaturer at penge til skatter og udredsler hovedsagelig tilveiebringes.
Faareavlen er ogsaa af betydning, en del skind sælges, men ulden tilvirkes til klæder i herredet, og kjødet anvendes til husbehov.
Den rigelige løvskog giver en hel del foder til faarene.
Endel gjeder holdes, navnlig i Grungedal, hvor fjeldsiderne er bedst skikkede for dem.
