| Km.2 | Høide o. h. | |
| m. | ||
| Langeidsvatn, søndre, | 0.8 | |
| Selsvastjern | 0.2 | |
| Kvikevatn | 1.0 | |
| Del af Sesvatn | 2.6 | |
| Grundevatn | 0.9 | |
| Del af Holmevatn | 2.3 | |
| Brandkvaaltjern | 0.2 | |
| Del af Hovvatn | 0.2 | |
| Mjaavatn | 0.5 | |
| Gregartjern | 0.1 | |
| Vand n.v.f. Mjaavatn | 0.1 | |
| Hyllandshølvatn | 0.2 | |
| Langevatn | 0.3 | |
| Vinjevatn | 3.7 | 46 |
| Vingeraasvatn | 0.6 | |
| Piusvatn | 0.6 | |
| Blankvatn | 0.2 | |
| 108 smaavande eller dele af saadanne | 3.8 | |
| Samlet areal af ferskvand | 60.2 |
Fiskeri foregaar i nogle gode fiskevande, men kun en ringe del af fisken afhændes udenfor distriktet.
Jagten, navnlig rypefangst, giver noget større udbytte, men den er meget variabel.
Jordsmonet er sand- og lerholdig muldjord, men med meget sten, og agerbruget besværliggjøres i høi grad af den mængde sten i jorden. Det koster i regelen omkring 120 kr. at faa opbrudt til 2 fods dybde og renset et maal (10 ar) ager, og da der er lidet muldjord, trænges megen gjødsel. Da jordbunden er lerholdig aur eller lersand, kan den ved dyrkning og rigelig gjødning give taalelig afkastning, og den er ikke ufrugtbar.
Det dyrkbare land er ikke stort, saa herredet er ikke særlig skikket for agerbrug.
I Nesland modnes kornet hurtigt.
Der drives ikke vekselbrug.
Paa grund af høiden over havet bliver kornet ikke rigtigt fuldmodent, navnlig gjælder dette Tjønne-, Vehus- og Kostveitgaardene, der ligger indtil 640 m. o. h., samt Vaagsli, der har en høide af 775 m.
Nattefrost gjør undertiden, især paa disse steder, skade paa kornet og end mere paa poteterne.
