1315 m., en høi fjeldryg, der mod syd er meget steil, men mod nord skraaner langsomt mod Saangavatn; eggen henhører til den fjeldstrækning, som kaldes Haukelifjeldene.
Midtpartiet af den her omhandlede strækning er smalt og tilhører en mellem Tveit- og Grungsvøtn paa Vinjesiden og Totakvatns øvre del paa Raulandsiden liggende langstrakt aasstrækning; ryggen er grændsen mellem Vinje og Rauland. Aasen falder steilt af mod Tveit- og Grungevøtn og har en række af smaa, men temmelig markerede toppe, som Strømsnut og Revaanut, omtrent midt paa aasen. Mange nuter er der i den sydlige del, hvor de paa grændsen liggende Flaatebunter er en krans af smaatoppe.
Ved en række toppe staar denne midtre del i forbindelse med den heromhandlede stræknings sydligste del, som er et i vinkelen mellem Vinjeelvens og Tokkes dalfører liggende aasplateau med afheldning mod begge disse; her hæver sig en mængde toppe, som: Grønhøvd, Kjøtehøiden og Fjeldhøiden.
Noget egentlig dalføre er her ikke.
Holdalbrekkens skar gaar fra Boras dalføre ved Venemo nordover henimod Raulands grændse og saa vestover ind imellem Glugvardeggen. Paa nogle sætre nær er dette skar ubeboet. Straks nedenfor Vinjedalens sidedal gaar ved Edlandsgaardene i nordøstlig retning et skar, der fører over i den fra Totakvatn opgaaende Gravdal i Rauland.
Det største skar gaar fra Vinjedalen ved Vinjevatn nordover om Hvammervatn, hvor det taber sig straks nordenfor dette bækken; dette skar er i sin nedre del meget godt bebygget, og længere oppe er der adskillig sæterbebygning.
Vinjeelvens dalføre, der fortsætter i Boras dalføre, er at betragte som en sidedal til Tokkes dalføre, fra hvilket det gaar i nordvestlig retning; det udvider sig om Vinjevatn, bøier saa ret nordover og faar navn af Smørklepdalen, tager atter fra Grungevatns sydøstre ende nordvestlig retning om dette og Tveitvatn, og deler sig saa i to sidedale: Boras dalføre og Kjelas (Flaathølelvens) dalføre.
Det første fortsætter i hoveddalens retning, udvider sig om Bordaslvatn, senere om Ormotvøtn og gaar saa over Røldals grændse ind i Søndre Bergenhus amt.
Dalen er paa den største strækning en temmelig trang fjelddal, men gaar i sin nedre del gjennem flere godt befolkede bygdelag, der mest ligger paa dalens østside.
Dens øvre del, Boras dalføre, blir, eftersom det kommer længere op, mere og mere ensomt og vildt; bebygningen aftager, og er først sætre med større og større mellemrum, og saa følger
