570 BRATSBERG A1uT. skar, som danner Tveitelvens dalføres nordligste forgrening og taber sig omkring Grundevøtn. Arenda1svasdragets dalføre kommer ind fra Kviteseid langs sammes grændse mod Mo først i sydvestlig retning til Skrevatn paa grændsen mod Fyresdal, gaar fra Skrevatn under navn af .4amlandselvens skar-, først nordlig, saa vestover, med nav- nene V(Brkselvens og Storelvens da(fø-re; ved Bordsjøen forgrener det sig i sidedale, af hvilke de to allerede er omtalte som forgre- ninger fra Bordsjøvatn; den tredje dal, der er at betragte som hoveddalførets forlængelse, danner Spaafjeldets nordre begrænds- ning, udvider sig om Urdvatn og gaar over grændsen mod Valle. Dette er trangt og overordentlig steilt, og den eneste bebygning er nogle faa ved Urdvatn liggende sætre. Den fjerde sidedal skal senere omtales. Hoveddalføret er temmelig trangt og indesluttet mellem steile fjeldsider. Bebygningen er tynd; der er et par enslige gaarde, og der- hos faa spre(ltliggende sætre. . Landet mellem Arendalsvasdragets dalføre og Skiensvasdragets dalføre med sidedale har ogsaa en saare uregelmæssig konfiguration, hvor aaser og toppe ligger mel- lem uregelmæssig optrædende Sidedale og skar. Den største høide ligger vestlig i de paa grændsen mod Valle liggende Frolan(Zs- heier-, hvor Urdnaase (tr. p.) naar 1 482 m.; mod syd falder denne top steilt af mod Urdvatn; østover har Frolandsheierne et jævnere fald, delvis afbrudt ved steiIere afsatser. Andre aaser er Væggenejjeld, SletegXjeld og Lam;uikj)eld; der er forøvrigt talrige toppe, men ingen af karakteristisk form. Den heromhandlede strækning er i det hele taget lidet gjen- nemskaaret af dale, og der er heller ikke særdeles mange sjøer, tjern eller myrer. Et skar eller en sideda1 af Storelvens dalføre gaar fra Bordsjøvatn mod nord, øst og syd og taber –sig i den vestfor Væggenefjeld liggende myrlændte egn. Dette fjeldskar er ikke vildt, men ensomt, uden en eneste sæter. Et andet skar gaar fra hoveddalføret, hvor dette svinger vestover, nordlig paa vestsiden af Lauvvikfjeldet, svinger mod vest og derpaa sydvest ind i egnen østenom Væggenefjeld. I dette skars nedre del er der taalelig tæt bebygning langs begge bre(lder af det i skaret liggende vand. Lange Lauvvikfjeldets sydvestre fod fører veien op gjennem Skafsaabygden, der kan betragte-s som tilhørende dette skar eller dalføre. Den heromhandle(le strækning mellem Arendals- og Skiens-
