566 BRATSBBBG AMT. syge i kirken, og efter andagten skulde de bade sig i elven, hvorpaa de gjerne gjorde ild op ved stranden for at varme sig. Da kirken i 1845 blev nedrevet, skal paa lofterne være fundet en mængde krykker, stokke m. m., som krøblingerne ved visse ceremonier har efterladt i haab om en hastig hel- bredelse. Til Heglands kirke i Fyresdal, der ogsaa kaldes en «be’e- kjørkje», knytter sig følgende sagn, der forøvrigt er vidt udbredt og henlægges til flere kirker ogsaa i udlandet. I Fyresdal var der nogle gjenter, som vilde være med jou- soknatten for at bede med de valfartende i Heglands kirke. Et stykke bortefra saa de, det lyste i kirken; de skyndte sig for ikke at komme for sent og gik hurtig op over gulvet. Men de mange blege ansigter gjorde dem bringeklemt, og deres angst steg, da hele menigheden ved synet af dem strømmede mod døren. De kjendte af menigheden ikke andre end sin afdøde bedstemor, som standsede dem og sa til dem: «Kot vi’ di her, drosinne mine? skonde dikkon ut atte. ’ellaa drepe dei dikkon!» Gjenterne slap uden skade hjem, men dødningerne fulgte dem lige til døre11, og siden var der ikke mange, som turde gaa til Heglands- kirken om natten. I Vikelien under Vik i Moland sogn, vestenfor Fyresvatn, sees efter Kraft IH 379 spor til ruiner af en kirkebygning, som skal have staaet her i fortiden. Efter Kraft IH lO5 vises der tomter af en kirke og andre bygninger paa pladsen Berte under Tovsli i fjeldbygden vest for Fyresvatn. Efter Lund kunde man endnu «grangive1ig se Tomten efter en Kirke og Rudera af den Mur, som har været om Kirken og Begravelsesstedet, samt Stene, som have været ved Kirke- porten», 3 alen høie. Efter Kraft III 106 skal der have været kirke paa Slystøl (Sligstul) i Veum sogn. Det maa, hvis det er rig-tigt, have været et kapel for bergfolkene paa det her i egnen drevne kobberværk; kirken er neppe ældre end reformationen I al fald skriver en tysk bergmester lVoëff K12hn imellem 1540 og 1550 til Kristian III: «Paa Møysesberg maa deres kongelige majestæt sende op en præst, at man kan faa Guds ord at høre: at folket ikke skal leve som fæ og dø som hun(le, hvilket allerede er skeet.» Hovedveie. Hovedveien fra Bandaksli ved Bandaksva1n til Fyr-esdal kirke kommer ind i herredet, idet den paa en bro passerer Aamlandselven mellem Skrevatn og Vraavatn. ’ Veien er en i 1872 fuldført grusvei, delvis omlagt, idet der tidligere i samme retning førte en rodelagt bygdevei.
