PORSGRUND BY. 51 Færgningen besørgedes først af private, og var i mange aar knyttet til Gyldenpalms eiendom, som længe kaldtes « Færgemand- Gaarden» og nu eies af meieriet. Privilegium paa færgningen gaves ved en kgl. bevilgning i 1783; senere er dette fornyet 4de Septbr. 1811 og 2Ode novbr. 1829. Kommunen kom senere i besiddelse af privilegiet, som det derpaa i mange aar bort- forpagtede til to færgemænd for en aarlig afgift af 104 spd. – et beløb der medgik til vedligeholdelse. Fra 187O begyndte kommunen at føre særskilt regnskab for færgevæSenet. Fra 187O–-–1884 inkl. var betjeningen 4 mand, senere har den været 5 mand. Overskuddet var: 187O .... . Kr. 616 1875 . » 1156 1880 . » 976 1885 . » 564 1889 ......., . » 1704 1890 ......... » 2221 I 1891 var overskuddet indtil 7de novbr. » 2397 Pontonbroen mellem Vestre og Østre Porsgrund blev aabnet for den almindelige færdsel 11te december 1891, og den kom istand efter vidtløftige forhandlinger og stridigheder med Skien. Den ikke ubetydelige skibsfart paa elven krævede en bro- konstruktion, der tillader aabning og lukning af en del af broen. Kravet paa en bro over Porsgrundselven blev først reist i l839 af underfoged H. Venstøb i «Selskabet for Porsgrunds og Osebakkens Vel». p Doktor Roosen optog tanken i Selskabets generalforsamling den 26de jan. 1841, og konsul Jens Gas“m(mn udarbeidede i 1842 tre tegninger til en bro. En kgl. kommission nedsattes i anledning af den projek- terede bro. Denne kommission bestod af havnedirektør Johnsen, kanaldirektør Røyem og marineløitnant Steenstrup. I 1852 overdroges det til toldkasserer Crøger at udarbeide tegninger. Den 1ste decbr. 1854 fremlagde han forslag til en bro over elven, hvilke gik ud paa at bygge den paa store tønder; en saadan bro vilde koste ca. 4000 spd. Crøger foreslog den 27de novbr. 1855 et nyt alternativ til en bro, anslaaet til 8000 spd. uden expropriation af tomter etc. Selskabet for Porsgrund og 0sebakkens Vel besluttede 6te november 1858, at selskabet skulde opløses og dets midler hen- staa, indtil bygningen af broen kunde foregaa, hvorefter brosage11 laa aldeles hen i 20 aar. Byen herjedes af en betydelig ildsvaade i 1865. Det brændte fra Osebro næsten til Kjølnes. En ny dampskibsbrygge toges i
