Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/557

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

550 BRATSBERG A1s1T. stykket mellem Standforodden og Lønholmen, hvor fjeldet staar som en stolpe ud i vandet, og derfor ogsaa kaldes Stolpen. Landet østfor Fyreselvens dalføre é1 den vest- lige del af den mellem de store indsjøer Fyresvatn og Nisser liggende fjeldmark, hvilken falder jævnt af sydover; landet her har hverken den høide eller udstrækning som vest for dalen; over fjeldet til Nissedal er nemlig ikke mere end 2O–25 km., medens bredden vestover til Sæterdalen er meget større. Fra vest mod øst gaar en temmelig bred tverdal, hvorved landet øst for FyreSdalens’ vasdrag deles. Den nordligste del er atter udstykket ved flere, ikke ganske ubetydelige fjeldskar. Toppene naar undtagelsesvis op i henimod ca. 1250 m.s høi(le. Her er en hel del større og mindre fjeldvande i denne egn; i den sydligste og lavere del er landet mindre udstykket og er heller ikke saa rigt paa sjøer og tjern. Der er flere dalfører og skar. En forbindelse mellem Nidelvens dalføre og Fyresdalen er den nordgaaende, temmelig vide dalstrækning, der danner en fortsættelse af Fyresdal fra det sted, hvor denne under navn af Tveitelvens dal- føre bøier vestover. Denne høitliggende dal gaar over Spokkeli og Veumgrænderne og udmunder mod Skrevatn. Her er stenet, og landet er tungt at dyrke. t Fra dette dalføre gaar sydøstover to sidedale, af hvilke den nordligste naar frem til det paa Kviteseid grændse liggende Rydningsvatn, den sydligste til det søndenom Roanfjeld lig- gende Maabergvatn. Begge disse skar er, naar undtages nedre del, tildels temmelig steile og trange, fornemmelig det sydlige, Som ogsaa er lidet bebygget; det nordlige har i sin nordre dal- side en – stærkt kuperet bakkestrimmel, paa hvilken den tæt be- folkede Hauggrænd ligger. Rauhelaaens (Horgeelvens) dalføre, derfragrænd- sen mellem Kviteseid og Nissedal kommer ind i Fyresdal herred, gaar først vestover søndenom og derpaa nordvestover vestenom Rauhelfjeldet mod Valevatn, hvorfra det i en hel del mindre for- greninger taber sig i Roanfjeldets søndre, myrlændte skraaning. I forbindelse med den sydligste af de to ovennævnte side- dale fra Skrevatn danner dette ensomme dalføre et gjennem- gaaende skar. Huselvens skar gaar fra hoveddalen ved Gjeitestad- gaardene østover om Rolleivstadvatn; skaret er særlig i sin øvre del steilt og ensomt.