546 BRATSB1–mo “AM“r. Fyresdal er en fjeldbygd mellem Nidelvens (Arendalsvasdra- get) og Tørdølas vasdrag. Landet vestfor Fyreselvens dalføre er igjen delt ved dalfører saaledes: Strækningen nord for Bondølas dalføre. Bondølas da1føre. 1 Den mellem Bondølas dalføre og dettes forgre- ning, Findølas dalføre, liggende strækning. Findølas dalføre. Det mellem Findølas og Fardølas dalføre lig- gende land. Fardølas dalføre. Den søndenfor Fardølas dalføre liggende stræk- ning deles atter af Gjev. Strækningen vestfor og østenfor Gjevs dalføre. Disse dele af herredet skal særskilt omtales. Strækningen nordfor Bondølas dalføre har større og mindre nuter og tinder, som er skogbare og tildels snedækte. Her er en mængde løse stene og mange urer, men netop mellem disse urer er det bedste beite for kreaturerne; ikke alene bønderne i herredet søger om sommeren hid, men der kommer ogsaa drifter fra Bø og Lunde herreder. Fjeldene i den vestlige del er nøgne og steile; ikke engang lyng dækker fjeldsiden, men i gjelene er der godt græs. Ingen enkelt tind udmærker sig fremfor de andre, men de er dog alle høie. Bestigningen er ofte vanskelig. Der er mange smaavande og bække. Bækkene næres fra snefonner og mange mindre vande. Den østlige del er i lavere strøg bevokset med naaleskog og løvskog. Der er mere furu end gran. Den største snebræ er Tor-ej’ond n.v. for Øiset gaard. Af toppe er: Eisteinjjeld, 1 192 m., TorvikJffeld, Mosfleld og ]§jønnej)eld, (tr. p. 1035 m.) Der er flere dalfører eller gjel. Fra Bondalen ved Øisetvatns nordvestre ende gaar et dalføre nordover om Kjøbesvøtn og videre øst- øver ind i Mo herred; udenfor indsjøerne er dette dalføre trangt og steilt med nogen sæterbebygning, fornemmelig ved bred- den af det søndre Kjøbesvatn. Fra Bondalen nær Øisetvatns østre ende gaar et dalføre østover og kort derpaa nordover om Øjufsvatn- hvorfra det taber sig. En sidedal af Værkselvens (Nidelvens) dalførei
